Halvdelen af danske dagtilbudsstudier er ifølge internationale kvalitetskriterier af ”lav kvalitet”. Med Ministeriet for Uddannelse og Forsknings oprettelse af partnerskab for børneforskning er der dog håb om en fremtid med mere anvendelig forskning af høj kvalitet.
Hvert år udgiver danske forskere en mængde studier, der omhandler danske dagtilbud. Men et større antal af studierne er videnskabeligt set af så lav kvalitet, at resultaterne er svære at bruge som pejlemærke på, hvordan det rent faktisk står til i dagtilbuddene.
Sådan lyder det fra chefkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut, Hanna Bjørnøy Sommersel, der står bag kortlægningen af skandinavisk forskning i dagtilbud 2018-2020.
Forskning af lav kvalitet gør det svært at blive klogere på børn
Kvaliteten af danske dagtilbudsstudier har ifølge kortlægningen været mindre god i flere år. Af studierne fra 2018 og 2019 blev omkring en tredjedel vurderet til at være af lav kvalitet, og i 2020 var det 50 %.
Den lave kvalitet gør det sværere at bruge forskningen til at komme videre med at udvikle vores dagtilbud, siger Hanna Bjørnøy Sommersel:
”Vi kan ikke nødvendigvis fæste lid til forskningens resultater, hvis den er af lav kvalitet. Det betyder, at vi heller ikke kan bruge konklusioner og opdagelser om børnenes trivsel og udvikling. Og når vi ikke kan det, er vi reelt heller ikke kommet tættere på at løse udfordringer i vores dagtilbud,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Fakta om kvalitetsvurderingen
Kvalitetsvurderingerne bygger på kvalitetskriterier udviklet ved University of London (EPPI-center) og er suppleret med yderligere kriterier målrettet kvalitativ forskning. Studierne vurderes overordnet efter gennemsigtighed i forhold til indhold, mål, data samt metoder, reliabilitet og validitet, generaliserbarhed/implikationer for praksis og bias og etiske overvejelser. Et skandinavisk forskerpanel står for vurderingen sammen med Kunnskapssenter for Utdanning ved Universitetet i Stavanger.
For få kvantitative og for få effektstudier i Danmark
I 2018 blev der i Danmark udarbejdet 46 studier inden for dagtilbudsforskning, i 2019 41 – og i 2020 40 studier. I over 70 % af dem var der benyttet kvalitative metoder, og i 87 % af dem var formålet deskriptivt, det vil sige at beskrive virkeligheden, fx hvad pædagogisk personale mener om kvalitet i dagtilbud.
Bunken af kvantitative studier og effektstudier, der viser, hvad der virker eller ikke virker i danske dagtilbud, er til gengæld ikke så stor.
Og det er en anledning til at sadle om, mener Torben Tranæs, der er forskningsdirektør ved VIVE og medlem af partnerskabet for børneforskning. Partnerskabet er netop blevet oprettet for at styrke viden om kvalitet i dagtilbud og betydningsfulde faktorer for børns udvikling.
Fakta om antallet af danske studier
Da den første kortlægning af skandinavisk dagtilbudsforskning blev udgivet i 2006, stod Danmark for mere end 1/3 af studierne. Siden 2009 har Danmark dog været det land, der har bidraget med færrest forskningspublikationer.
”Når jeg hæfter mig ved, at der er meget lidt effektforskning – altså forskning i, hvad der virker ude i dagtilbuddene – er det, fordi effektforskning i høj grad kan hjælpe os til at skabe bedre dagtilbud i fremtiden. Ligesom på de øvrige velfærdsområder har vi behov for at se, om de initiativer, vi prioriterer, rent faktisk også virker.”
At antallet af kvantitative studier generelt er lavt er også problematisk, siger Torben Tranæs:
”Kvantitative studier giver os mulighed for at vurdere omfanget af forskellige problemstillinger, teste effekten af indsatser, samt at følge udviklingen over tid. Samlet set giver kvantitative metoder os således mulighed for at holde øje med, om vi bruger ressourcer hensigtsmæssigt i forhold til at fremme det gode børneliv i almindelighed og at løfte kvaliteten i dagtilbuddene i særdeleshed.”
Partnerskab for børneforskning vil skabe relevant forskning af høj kvalitet
Han håber, at han og partnerskabet for børneforskning kan være med til at højne antallet af effektstudier og kvantitative studer. Og så vil han arbejde for, at forskningen i dagtilbud bliver endnu mere relevant og anvendelig:
”Partnerskabet for børneforskning vil skabe ligeværdige partnerskaber mellem forskningsinstitutter og uddannelsen på den ene side og kommunen og institutioner på den anden, så kommuner og dagtilbud kan gøre forskerne klogere på, hvad de rent faktisk har brug for viden om.”
Ifølge Torben Tranæs vil partnerskabet igangsætte projekter, som har ressourcer til at kombinere høj praksisrelevans med høj videnskabelighed:
”Vores mål er at hæve kvaliteten af dansk dagtilbudsforskning ved at støtte studier, der både har potentiale til de gode, videnskabelige tidsskrifter og samtidigt har en direkte relevans for dagtilbuddene og kommunerne,” siger han.
God forskning kræver solid dokumentation
Studierne i kortlægningen bliver vurderet ud fra deres afrapportering. Hanna Bjørnøy Sommersel forklarer, at det betyder, at et studie i princippet godt kan have mange gode forskningsmæssige kvaliteter, men når væsentlige oplysninger om fx dataindsamling eller analyse ikke er oplyst, kan man ikke kan være sikker på, at resultater eller konklusioner er troværdige.
”Det er virkelig ærgerligt, hvis der faktisk er tale om grundige studier, som peger på væsentlige udfordringer og muligheder i dagtilbud, men som ikke kan tages for pålydende, fordi vi ikke kan se, hvordan de er gennemført,” siger Hanna Bjørnøy Sommersel.
Derfor peger hun på, at det er afgørende at være opmærksom på hele forskningsprocessen – helt frem til afrapporteringen:
”Sammenlignet med de relativt få kvantitative studier ser vi, at en større andel af de kvalitative studier får mærkatet ”lav kvalitet”. Men sådan behøver det ikke være. Kvalitativ forskning kan også være af høj kvalitet. Vi skal derfor være særligt opmærksomme på at få løftet alle studier, så kvaliteten er tilstrækkelig både i den indledende forskningsproces og i afrapporteringen.”
Fakta om metoder i dansk pædagogisk forskning
I alle tre nordiske lande er kvalitativ metode den mest udbredte og ligger til grund for 70 % af alle vurderede forskningsprodukter. Interviews og observationer er de mest udbredte af de anvendte kvalitative metoder.
