Hvilke værdier kommunikerer vi til børnene – og på hvilken måde? De to forhold er værd at holde øje med hvis vi gerne vil skabe en ligeværdig relation mellem barn og pædagog, mener den svenske forsker Anette Emilson.
Det vi kommunikerer til børnene, og den måde vi gør det på, er med til skabe magtforholdene mellem børn og pædagog. Hvis vi gerne vil have en ligeværdig relation til børnene, skal den voksne være meget bevidst om sin kommunikation. Det mener Anette Emilson der forsker ved Linnéuniversitetet i kommunikation mellem barn og pædagog i svenske daginstitutioner.
Hun har undersøgt hvordan der kommunikeres til 1-3-årige børn i svenske dagtilbud, og har fundet ud af at der findes værdisystemer eller normer som præger den måde som pædagoger kommunikerer med børn på: et omsorgsetisk, et demokratisk og et disciplinerende værdisystem. Værdisystemerne definerer den ”gode” og ønskede adfærd hos børnene: I det omsorgsetiske værdisystem har de voksne fx fokus på at barnet tager sig af andre, i det demokratiske skal barnet gøre sin egen stemme hørt og bidrage til fællesskabets bedste, og i den disciplinerende værdisystem skal barnet lytte til hvad der bliver sagt.
”Børn i dagtilbud skal kunne opfylde alle tre normer, så man kan sige at dyder som at barnet er omsorgsfuldt, demokratisk og disciplineret, er i højsædet,” siger Anette Emilson.
Værdisystemerne påvirker den måde de voksne kommunikerer med barnet på, siger Anette Emilson som har fundet to kommunikationsformer som dominerer: en målorienteret og en forståelsesorienteret. I den målorienterede kommunikation har pædagogen et bestemt formål i tankerne, fx at få barnet til at lege eller sidde stille. Pædagogen har kun øje for at opnå sit mål og lytter ikke til hvad barnet siger.
”Så bliver relationen mellem barn og voksen ret asymmetrisk fordi det er den voksne der styrer kommunikationen. Det er ofte den disciplinerende verden som pædagogen kommunikerer målorienteret, fordi disciplin handler om at få barnet til at handle på en bestemt måde. ’Sæt dig lige ned’ og ’tag din flyverdragt på’ er hverdagseksempler på en målorienteret kommunikation,” siger Anette Emilson.
Den forståelsesorienterede kommunikation handler derimod om at den voksne ser barnet som en ligeværdig samtalepartner der har noget interessant at byde på. Pædagogen forsøger at få barnet i tale og lytter til hvad det siger. Kommunikationen er jævnbyrdig, og magten i kommunikationen fordeles mellem barn og voksen.
Kommunikationen udspringer af værdierne i den demokratiske norm hvor der lyttes til hinanden, og hvor alle kommer til orde.
Anette Emilson kommer med et eksempel på en situation hvor en pædagog kommunikerer forståelsesorienteret og på den måde skaber en ligeværdig relation mellem barn og voksen:
”En pædagog sidder med nogle børn og former snegle af ler. Pædagogen begynder spontant at fortælle forskellige historier om snegle. Hendes engagement i aktiviteten smitter af på børnene, og de begynder selv at fortælle historier om snegle. Her er der ikke et bestemt formål med kommunikationen, og der lukkes op for at børnene kan bidrage med deres perspektiv og være med til at bestemme samtalens indhold,” forklarer Anette Emilson.
Der er tre elementer som især gør at magtbalancen mellem den voksne og barnet bliver mere lige, siger Anette Emilson. Det er at den voksne forsøger at nærme sig barnets perspektiv ved at forstå dets tanker, at den voksne er nærværende og følelsesmæssigt til rådighed, og sidst, men ikke mindst, at den voksne har en legende tilgang til og tone i samtalen.
Både den forståelsesorienterede og den målorienterede kommunikation er selvfølgelig berettiget i pædagogikken, pointerer Anette Emilson. I nogle situationer er det nødvendigt at pædagogen har et bestemt formål med kommunikationen, eksempelvis at få barnet til at hjælpe med at lægge legetøjet på plads, men i andre situationer er det vigtigt at barnet bidrager med sin forståelse og er med til at bestemme retningen for kommunikationen, fortæller hun. Der er ikke én kommunikationsform der altid er bedre end den anden, men pædagogen skal være bevidst om hvornår man skal bruge den forståelsesorienterede og den målorienterede kommunikation.
”Hvis man gerne vil kommunikere en værdi om at barnet har indflydelse, kan man ikke gøre det ved hjælp af en målorienteret kommunikationsform da man ikke kan tale om indflydelse hvis pædagogen på forhånd har bestemt formålet med kommunikationen,” understreger Anette Emilson.
Det kan være rigtig svært at blive bevidst om hvordan man selv kommunikerer med børnene. I sin forskning har Anette Emilson arbejdet med videooptagelser, og det er et redskab som hun ikke tøver med at anbefale pædagogerne:
”Når man fastholder forskellige samtalesituationer mellem børn og pædagoger på video, får man et rigtig godt materiale at tale om sin egen og kollegernes kommunikationspraksis ud fra.”
At det kan kræve lidt overvindelse at lade sig filme, er Anette Emilson helt med på, men når man først er kommet sig over den skæve skilning og lyden af sin egen stemme, er der gevinster at hente: ”Det at gennemgå de forskellige situationer sammen er en rigtig god måde at blive klogere på sin egen praksis og samtidig lære af hinanden på,” siger Anette Emilson.
