I Ikast-Brande Kommune er man godt i gang med at gøre den styrkede pædagogiske læreplan levende. Det sker blandt andet i netværk, hvor lederne deler deres erfaringer og øver sig sammen, fortæller daginstitutionschef Merete Villsen.
Hvordan kommer man bedst i gang med den opgave, der ligger i at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan? En af måderne er at bruge sit faglige netværk som sparringspartner. Det mener daginstitutionschef i Ikast-Brande Kommune Merete Villsen.
Hun har nedsat nogle læreplansgrupper med sine dagtilbudsledere. Her deltager typisk tre institutionsledere og fire-fem medarbejdere. Institutionerne kan være vidt forskellige steder i forhold til, hvordan de arbejder, eller hvad de er optaget af. Men de inspirerer og lærer af hinanden, forklarer Merete Villsen.
“De prøver noget af i institutionerne og evaluerer det sammen i netværket. Hvert kvartal har vi en dag med ledergruppen, hvor vi hører om, hvad de har lavet siden sidst. Hvad er opmærksomhedspunkterne? Hvad har de lært? Der er masser af energi i det.”
Forvaltningen har ikke sat konkrete mål for arbejdet i læreplansgrupperne, andet end at det handler om at skabe øvebaner. Og så ligger der en fælles prioritering i at starte med at tale om det fælles pædagogiske grundlag.
“Vi er stadig i midten af blomsten. Vi taler om, hvordan vi får implementeret det pædagogiske grundsyn og arbejdet med de brede læringsmål. Vi er slet ikke nået ud i bladene med læreplanstemaerne endnu.”
Men hvordan er institutionerne helt konkret gået i gang? Merete Villsen giver nogle eksempler: “En institution har fx nedsat en læreplansgruppe, hvor pædagogerne har tygget hele den styrkede læreplan, målene og rammerne igennem og efterfølgende holder oplæg for deres kolleger. De fortæller, at det er betydningsfuldt, at det er en kollega, der formidler og er med til at tage ansvar for at omsætte den styrkede pædagogiske læreplan i praksis. En anden institution har sat kameraer op i garderoben og i forbindelse med spisesituationen. Det har man gjort for at undersøge, hvordan rutinesituationerne er pædagogisk læringsmiljø, og få fokus på, at mellemrummene ikke bare er noget, der skal overstås, men har pædagogisk kvalitet.”
Noget af det, der fylder i dialogen i netværket, er organiseringen af læringsmiljøet. En del af institutionerne er udfordrede med hensyn til at sikre pædagogisk læringsmiljø hele dagen, fortæller Merete Villsen.
De prøver noget af i institutionerne og evaluerer det sammen i netværket. Hvert kvartal har vi en dag med ledergruppen, hvor vi hører om, hvad de har lavet siden sidst. Hvad er opmærksomheds-punkterne? Hvad har de lært? Der er masser af energi i det”
Merete Villsen, Daginstitutionschef i Ikast-Brande Kommune
“Vi har jo en del deltidsstillinger, hvor medarbejderne har været vant til at møde kl. 8 og gå hjem kl. 13. Institutionerne er blevet bedt om at lave en analyse af, hvordan det ser ud hos dem i forhold til at have pædagogisk læringsmiljø hele dagen. Jeg siger ikke, hvad de skal gøre, men beder dem vurdere, om de har en hverdag, hvor de er organiseret godt.”
En anden udfordring er, hvordan samarbejdet med forældrebestyrelsen skal prioriteres.
“Skal institutionerne lave fælles dage med bestyrelserne? Hvordan skal samarbejdet konkret se ud? Den styrkede pædagogiske læreplan er jo vores pædagogiske redskab og omdrejningspunktet for vores praksis. Så hvordan skal vi involvere dem? Det diskuterer lederne med hinanden,” siger Merete Villsen og slutter af:
“Det har taget tid at lære at udvikle sig i fællesskabet i læreplansgrupperne. Men de drøftelser, lederne nu har om den styrkede pædagogiske læreplan, gør det meget klart, at de ikke er i konkurrence, men at de er hinandens forudsætninger og kan bruge hinandens erfaringer.”
Læring og udvikling i netværk som i Ikast-Brande Kommune er en af flere muligheder for at skabe gode processer omkring jeres arbejde med den styrkede pædagogiske læreplan. Redskab til forankringsproces giver jer fem bud på, hvordan I kan udvikle og forankre nye perspektiver på praksis:
Supervisionsforløb
er en række samtaler mellem en medarbejder og en supervisor, der er trænet i at sætte gang i reflekterende processer. Supervisionen bygger på, at man sammen er nysgerrig på et konkret element i den styrkede læreplan og udforsker og udfordrer sin forståelse af sin pædagogiske praksis i forhold til elementet for at få øje på nye handlemuligheder.
Aktionslæring
handler om at skabe en forbedret pædagogisk praksis på baggrund af ny faglig viden og en hypotese om dagtilbuddets udviklingsbehov. Personalegruppen indhenter faglig viden, forfølger en undren over eksisterende praksis og afprøver ny praksis.
Professionelt læringsnetværk
er en form for studiegruppe mellem pædagogisk personale fra forskellige dagtilbud og evt. aktører fra relevante organisationer på området. Netværket dannes på baggrund af deltagernes fælles interesse for den styrkede pædagogiske læreplan og faciliteres af en netværksleder. Til hvert møde medbringer deltagerne og netværkslederen ny viden fra forskning, undersøgelser eller dokumentation af egen praksis, og deltagernes faglige viden kommer i spil i den fælles refleksion.
Besøgslæring
handler om, at personale med samme uddannelsesbaggrund for en periode bytter arbejdsplads for at indgå i og blive inspireret af god praksis i et andet dagtilbud.
Kollegial observation
kan give indblik i, hvordan man kan arbejde med et udvalgt element i den styrkede pædagogiske læreplan. Det kan gennemføres som en observation af en mere erfaren kollega eller som en gensidig observation mellem to kolleger. Ved gensidig observation gentages observationen i en periode.
Redskab til forankringsproces kan downloades på EMU's hjemmeside
