4 elementer i god skoleledelse

”I undersøgelsen Ledelse tæt på undervisning og læring giver vi konkrete eksempler på, hvordan ledere går tæt på undervisning og læring med det formål at skabe gode læringsmuligheder for alle elever,” siger projektleder Marianne Buhl Hornskov.

Undersøgelsens praksiseksempler er baseret på viden fra forskning, om hvordan ledelse af undervisning og læring har betydning for elevernes læring og trivsel. Marianne Buhl Hornskov fortsætter:

”Vores undersøgelse sætter fokus på, hvordan ledere lykkes med den del af deres opgave, der handler om undervisningens udvikling og kvalitet. Det gælder fx ledelsens rolle med hensyn til at give faglig sparring og understøtte samarbejdet blandt skolens fagprofessionelle”. 

Undersøgelsen viser blandt andet, at gode skoleledere i deres ledelse balancerer mellem forskellige logikker og forståelser af, hvad der understøtter udviklingen af god undervisning. Det kan ses inden for de fire nedenstående elementer.

”Lederne placerer sig ikke entydigt i den ene ende af de fire spænd. Der er snarere tale om et kontinuum, hvor ledelsens orientering mod de to praksislogikker inden for hvert element vil være et spørgsmål om den konkrete opgave eller situation. Med andre ord, er god skoleledelse en ret kompleks opgave,” pointerer Marianne Buhl Hornskov.

DE 4 ELEMENTER

1.     Facilitering af læreprocesser og retning for skolen

Gode ledere er opmærksomme på at facilitere læreprocesser og sætte en klar retning ved:

• På den ene side at være medskaber af viden gennem et refleksivt og undersøgende samspil med lærere og pædagoger. Fx når lederen i dialog med dem stiller spørgsmål, der åbner for refleksion over praksis, og som forstyrrer eller udfordrer gængse antagelser om god undervisning.
• På den anden side at sætte en dagsorden for skolen gennem arbejdet med at formulere og kommunikere mål, visioner og resultater, som fx når lederen over for sine medarbejdere tydeliggør, at skolens mål er høj læringseffekt – og at det ikke står til diskussion. Det er til gengæld vejen til at nå målet.

2.     Professionel kultur og opbygning af tillid

Gode ledere udvikler og understøtter en professionel kultur og opbygger tillid i personlige relationer ved:

• På den ene side at se det som afgørende at opbygge en professionel kultur med elevernes læring som omdrejningspunkt, hvor lederen har høje forventninger til både elever og medarbejdere. Det kommer fx til udtryk, når ledelsen anerkender faglige resultater som led i skabelsen af den værdi, at det er sejt at være dygtig.
• På den anden side at være optaget af at skabe tillid og respekt i relationen til lærere og pædagoger og at have opmærksomhed over for kendskabet til medarbejderen som person. Fx ved at lederen lægger kræfter i at skabe social sammenhængskraft ved at prioritere sociale aktiviteter med og blandt medarbejderne.

3.     Afskærmning af medarbejdere og forandringer i skolen

Gode ledere skærmer og sikrer fokus ved:

• På den ene side at vægte at skabe ro, stabilitet og retning ved at prioritere indsatser og projekter nøje og fx være optaget af organisationens ”modenhed” i forhold til nye tiltag.
• På den anden side at være orienterede mod skolen i forandring og mod løbende at udvikle og se nye muligheder for at kvalificere den pædagogiske og didaktiske praksis. Som en del af dette er lederen opmærksom på de følelser og stemninger, der opstår, når der gennemføres forandringer – som er afgørende for medarbejderne og deres oplevelse af mening og trivsel i arbejdet.

 4.     Inddragelse af erfaringer og af forskningsbaseret arbejde

Gode ledere inddrager og anvender læreres og pædagogers viden og erfaringer og arbejder forskningsinformeret ved:

• På den ene side at bruge medarbejdernes viden og erfaringer som ressource i skolens udvikling. Fx ved at gribe ideer, der kommer fra medarbejderne, og ved at understøtte spredning og forankring.
• På den anden side at målrette det pædagogiske arbejde ud fra mere ”sikker” viden om, hvad der virker. Og dermed at bruge forskning, evaluering og andre videnkilder til fx at inspirere med nye perspektiver og til at argumentere for skolens mål og indsatser.