Selv i kommuner, der prioriterer unges overgang til ungdomsuddannelse højt, oplever lærere at mangle tid og kompetencer til at bidrage til vejledningsopgaven. Det til trods for, at netop samarbejdet mellem lærere og vejledere opleves at understøtte unges udbytte af vejledning i udskolingen.
Hvad skal jeg efter skolen? Hvilke interesser har jeg, og hvilke muligheder findes der derude?
De spørgsmål skal unge få hjælp til at finde svar på i uddannelsesvejledningen i skolen. Og en ny undersøgelse fra EVA understreger, at vejledningen i udskolingen kan styrkes, når den tager afsæt i, at kommunale vejledere og grundskolelærere samarbejder om at hjælpe eleverne med at blive afklarede med, hvad de vil efter 9. eller 10. klasse.
Undersøgelsen viser dog samtidig, at skoler og kommuners samarbejde om vejledningen på nationalt plan godt kunne blive bedre:
For ifølge en rundspørge blandt ledere af den kommunale ungeindsats (KUI) er der brug for et tættere samarbejde med de enkelte skoler i kommunen om vejledningen af de unge for at sikre systematik og sammenhænge mellem vejledningsaktiviteter og elevernes øvrige skolegang. Det mener 76 % af lederne i KUI. 49 % af lederne mener samtidig, at kvaliteten af samarbejdet, som det er i dag, kun i nogen grad er velfungerede. 6 % mener, at det i mindre grad er velfungerende.
Det er tal, det er værd at lægge mærke til, påpeger seniorkonsulent Mathilde Hangaard, der står bag EVA’s undersøgelse.
”Vi ved fra tidligere undersøgelser, at 44 % af de unge i 8. klasse føler et stort pres over at skulle vælge uddannelse. Det gælder især de unge, der er usikre på, hvad de interesserer sig for. Derfor er det så vigtigt, at lærere og vejledere samarbejder om at understøtte de unges refleksioner over interesser, styrker og drømme for fremtiden for på den måde at hjælpe de unge på vej mod en god tid efter grundskolen,” siger Mathilde Hangaard.
EVA’s undersøgelse konkluderer, at det er afgørende for skoleelevernes udbytte af vejledningen, at vejledning ikke opleves som enkeltstående aktiviteter, der foregår ’parallelt’ med alt det andet, eleverne skal i skolen.
”De forskellige vejledningsaktiviteter – fx gruppevejledning og brobygning - skal bindes sammen og relateres til elevernes øvrige læring. Det er med til at vise eleverne, hvordan de gennem både vejledning og undervisning udvikler sig og får et bedre kendskab til mulighederne efter skolen,” siger Mathilde Hangaard.
For at det kan ske, må samarbejdet mellem lærere og vejlederne prioriteres, og mere end det mange steder bliver i dag, siger Mathilde Hangaard:
”Der er brug for konkrete rammer for, hvordan læreres og uddannelsesvejledernes samarbejde om vejledningen skal se ud – fx i form af faste koncepter for samspil mellem vejledning og undervisning, at der sættes tid af i skemaet til at lærerne kan facilitere refleksion over aktiviteter med eleverne, og at lærerne føler sig klædt på til i nogle sammenhænge at kunne bidrage som medvejledere af eleverne,” siger Mathilde Hangaard.
”Desværre viser vores undersøgelse, at selv på de skoler, hvor kommunen prioriterer vejledningsområdet særligt højt i forhold til andre kommuner, og hvor der er opbakning fra skoleledelsens side, oplever lærerne, at de mangler både tid og kompetencer til at understøtte vejledningen af de unge,” siger Mathilde Hangaard.
Det er ikke mere end fem år siden, at man nedlagde de tidligere ungdomsuddannelsescentre og placerede ansvaret for vejledningen i kommunernes ungeindsats. Det gav kommunerne et langt større ansvar for at gøre de unge klar til uddannelse og beskæftigelse.
”Kommunerne skal ifølge loven lave en sammenhængende plan for vejledningen i 8. og 9. klasse, men det er op til kommunerne selv at definere, hvordan de vil organisere vejledningen. Der lægges op til et tæt samarbejde mellem vejledere, lærere og skoleledelse for at få den sammenhængende plan til at virke i praksis. Men det er stadig en ny ansvarsfordeling, og vores undersøgelse tyder på, at man endnu ikke har fundet den rette opskrift på, hvordan det bedst foregår,” siger Mathilde Hangaard.
EVA’s undersøgelse bygger på tre datakilder:
