Skoler overser erhvervsuddannelser, når de forbereder elever til ungdomsuddannelse. Det er meldingen fra både lærere og elever i en ny undersøgelse fra EVA.
”Min matematiklærer har sagt, hvad jeg er god til, og det har jeg også valgt ud fra.”
Sådan lyder det fra en elev i en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), ’Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse’.
Tidligere undersøgelser har vist, at lærere i folkeskolens ældste klasser spiller en afgørende rolle i elevers valg af ungdomsuddannelse, men ikke hvordan. Den nye undersøgelse dykker ned i, hvordan folkeskolerne og særskilt lærerne forbereder eleverne til at starte på en ungdomsuddannelse.
En central konklusion er, at lærerne overser forberedelsen til især de erhvervsrettede ungdomsuddannelser. Det skyldes blandt andet et ringe kendskab til erhvervsuddannelserne:
”Lærerne synes det er svært at forberede til en ungdomsuddannelse, de ikke kender. Kun 12% af lærerne vurderer, de har et stort kendskab til erhvervsuddannelser,” siger Kristine Zacho Pedersen, specialkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.
Den nye undersøgelse viser, at lærerne præger elevernes valg af ungdomsuddannelse på to måder: For det første gennem undervisningen, der i begrænset omfang forbereder til erhvervsuddannelserne og snarere sigter mod de gymnasiale ungdomsuddannelser.
For det andet gennem den måde, lærerne konkret taler om ungdomsuddannelserne på. Eleverne oplever eksempelvis, at lærerne bruger mere tid i undervisningen på at italesætte kravene til de gymnasiale uddannelser end til de erhvervsrettede uddannelser. En elev siger for eksempel: ”Vores dansklærer siger, at ”kommer du på gymnasiet, der skal du sådan, og der kan du ikke regne med det og det…”. De stiller vel også krav på en erhvervsuddannelse om, at man skal kunne noget? Men det bliver aldrig nævnt.”
”Når læreren præger eleverne i retning af en gymnasial uddannelse, er det med til at gøre erhvervsuddannelser til det ’ærgerlige andet valg’,” siger Kristine Zacho Pedersen.
Under hver femte unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. Spørgsmålet er, hvad der skal ske i udskolingen for at styrke arbejdet med at forberede elever til de erhvervsrettede uddannelser? Kristine Zacho Pedersen kommer her med tre bud:
”Undersøgelsen viser, at der er et potentiale i folkeskolereformens elementer, blandt andet ’åben skole’ og ’understøttende undervisning’. Det vil være oplagt, at udskolingen samarbejder mere med ungdomsuddannelserne og med erhvervsliv. Det vil løse problemet med, at lærerne mangler kendskab til erhvervsuddannelser, og det vil give eleverne en bedre forståelse af, hvad de kan bruge uddannelsen til. De lærere, der har et samarbejde med ungdomsuddannelser omkring specifikke forløb eller har besøgt uddannelserne, oplever, at den viden er nyttig for dem. De oplever det positivt,” siger Kristine Zacho Pedersen.
”Der mangler i dag en fælles forståelse af og en praksis for, hvordan lærerne arbejder med forberedelse. Lærerne synes typisk, at forberedelse ligger som en naturlig del af undervisningen. Logikken er, at når man har været igennem Fælles Mål, er eleverne også blevet forberedt til en ungdomsuddannelse. Men der er brug for et fælles fokus på og mere dialog om, hvordan man på skolen generelt og i udskolingen specifikt kan arbejde mere fokuseret på overgangen til ungdomsuddannelse. I dette arbejde kan med fordel inddrage UU-vejledere,” siger Kristine Zacho Pedersen.
”Undersøgelsen viser, at lærerne fremhæver de krav og forventninger, der er til gymnasiet, men de taler sjældent om kravene til erhvervsuddannelserne. For eksempel siger lærerne til eleverne: ’Hvis I skal på gymnasiet, skal I tage jer sammen, møde til tiden og lave lektier. Det er med til at give eleverne det indtryk, at der åbenbart ikke stilles de samme krav til erhvervsuddannelserne. Så der er brug for en bevidsthed om sprogbrugen og italesættelsen af krav og forventninger til ungdomsuddannelser,” siger Kristine Zacho Pedersen.
