Fritids- og klubtilbud har længe været det oversete mellembarn i debatten om, hvordan vi skaber god kvalitet i dagtilbud og skoler. Her er et bud på, hvad der kendetegner kvalitet i vores sfo’er og klubber.
Debatindlægget har været bragt i Politiken Skoleliv 18. april 2018.
Den, der lever skjult, lever godt, siger man. Men i mange år har fritids- og klubområdet i Danmark nok også levet lidt for skjult, hvis man måler på, hvor mange debatindlæg og forskningsudgivelser der er skrevet om området.
Det blev der rådet en lille smule bod på i kølvandet af skolereformen, hvor det i diskussionen poppede op, hvad den længere skoledag ville betyde for andelen af børn og unge, der bruger tilbuddene, og om reformen ville have en social slagside.
Bekymringen for, om skolereformen ville betyde færre børn i fritids- og klubtilbuddene, har vist sig delvist at holde stik. Inden skolereformen var 80 % af alle børn i 0.- 4. klasse indskrevet i et tilbud, mens tallet i 2016 ligger på 77 %, hvilket dog stadig er langt størstedelen af alle børn.
Så meget desto mere er der brug for at give fritids- og klubtilbuddene den opmærksomhed, de fortjener: Når så mange børn og unge stadig tilbringer fritiden i sfo’er fritidshjem og klubber, er vi nødt til at vide mere om, hvad et godt tilbud er, og hvordan man ser tegn på, om en klub eller et fritidshjem er af høj kvalitet, eller om noget halter.
Men vi har ingen samlet lovgivning på området, og i mange år er samtalen om, hvad der giver kvalitet i fritidstilbuddene, blevet forsømt.
En ny undersøgelse fra EVA udført for Undervisningsministeriet giver fire konkrete bud på, hvad der kendetegner god kvalitet i sfo’en og klubben. De fire bud er EVA nået frem til ved at se på relevant faglitteratur på området og ved at tale med børnene, de unge, det pædagogiske personale og lederne i fritids- og klubtilbud.
Børn øver sig på gode sociale relationer og fællesskabet
94 % af forældre med børn i fritids- eller klubtilbud oplever, at deres børn er glade for at gå dér. Det tilskriver forældrene især, at børnene har gode venner der. Det er nok ikke helt tilfældigt, for børnenes kompetencer til at indgå i sociale relationer og være med i fællesskaber med andre er noget, som fremhæves som et særligt varemærke for tilbuddene, og som de gør særligt meget ud af at lade børnene øve sig på. Her er det vigtigt at holde sig for øje, at det største fald i indskrivninger i forbindelse med skolereformen er sket for børn i familier med lave indkomster. Da der i forvejen var en skævvridning inden folkeskolereformen, har børn i dag altså fået mere ulige adgang til tilbuddenes fællesskab.
Tiden er fri og demokratisk
’Det er megafedt, at det ikke kun er de voksne, der bestemmer,’ siger et barn i EVA’s undersøgelse. Det afspejler, at barnet oplever, at hun, i modsætning til i skolen, selv er med til at bestemme, hvad hun vil lave (og med hvem). Det at have fri tid i klubben skærper børnenes evne til at stå på egne ben og træffe selvstændige valg, og er et helt unikt kendetegn ved fritids- og klubtilbud, også selv om tiden naturligvis ikke er helt fri, fordi det pædagogiske personale også ofte har en pædagogisk intention med aktiviteterne med børnene. Den frie tid og medbestemmelsen er en meget stærk identitetsmarkør for tilbuddene i dag, hvilket der skal tages hensyn til, samtidig med at man arbejder med at indfri de pædagogiske ambitioner med børnene.
Børnenes trivsel og udvikling følges
Det tredje bud på, hvad der kendetegner højkvalitetstilbud, er, når medarbejderne er i stand til følge med i, hvordan det står til med børnenes trivsel og udvikling, og når de reagerer og hjælper børnene, hvis et gult eller rødt flag skulle blive hejst. EVA’s undersøgelse viser, at klub- og fritidstilbuddene pt. godt kan se behovet for, at de mere systematisk kan følge børnene og de unge – ligesom de også føler, at de efter skolereformen stadig arbejder med at finde de bedste organiseringsformer i hverdagen under de nye rammer.
Der er et bredt samarbejde med andre
Det pædagogiske personale i klub- og fritidstilbuddene møder ikke kun børnene nede i fritidshjemmet eller klubben, men også i skolens undervisningen. Dét kan give personale et helt særligt ’helhedsblik’ på børnene og de unge og en dybere forståelse for, hvem de er, end andre fagprofessionelle måske har. Og det kan være vigtigt med det helhedsblik, især for de unge, der kommer fra mindre ressourcestærke hjem, der har større risiko for socioemotionelle udfordringer. Fritids- og klubtilbuddene har rigtigt mange samarbejdspartnere og er på mange måder et vigtigt bindemiddel, der kitter forskellige arenaer sammen for børnene og de unge.
