PRESSEMEDDELELSE

Hold og linjer kan give elever en ny start - både fagligt og socialt

28/01 2016

Mange skoler er inden for de seneste år begyndt at opdele eleverne i hold eller linjer i 7.-9. klasse, og skolerne finder generelt, at opdelingen styrker elevernes motivation for og udbytte af at gå i skole. En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har set nærmere på, hvad det er ved hold- og linjeinddelingen, som motiverer eleverne – og på hvordan centrale udfordringer i linje- og holdorganiseringen kan håndteres. Undersøgelsen ”Linjer og hold i udskolingen” offentliggøres 28. januar 2016.

Undersøgelsens ene del er en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på alle skoler med udskolingsafdeling. Den viser, at mere end hver tredje af landets skoler arbejder med en organisering af udskolingen i enten linjer eller hold – og at det mange steder er en forholdsvis ny praksis. Det er en udbredt opfattelse blandt skolelederne, at de nye organiseringsformer styrker elevernes motivation og faglige udbytte. Det var netop ønsket om at tage hånd om den dalende motivation blandt udskolingseleverne, som tilbage i 2011 fik formandskabet for det daværende Skolerådet til at anbefale skolerne at igangsætte forsøg med linjer og hold.    

Linjer og hold betyder også udfordringer

Samtidig viser undersøgelsen, at arbejdet med linjer og hold også fører udfordringer med sig. Fx oplever 37 % af de skoleledere, der arbejder med linjeopdelt udskoling, i høj eller nogen grad, at de fagligt svage elever vælger den samme linje, mens 42 % i høj eller nogen grad oplever, at der bliver en utilsigtet skæv fordeling af drenge og piger på linjerne. Andre udfordringer kan være, at holddeling stiller store krav til lærerne om at have overblik over en hel årgang af elevers læring og faglige progression, og om at det kan være svært for eleverne at tackle den nye sammensætning på tværs af de oprindelige klasser.

Inspiration fra tre skoler til arbejdet med linjer og hold

Undersøgelsens anden del er et tilbundsgående casestudie af tre skoler, som hver især har arbejdet intensivt med at håndtere nogle af de udfordringer, der kan være i at arbejde med linjer og hold i udskolingen. Studiet viser, at særligt fire aspekter ved skolernes arbejde med linjer og hold motiverer eleverne:

  • At skolerne tager udgangspunkt i elevernes interesser, fx i forbindelse med elevernes valg af linjer og hold. 
  • At skolerne udfordrer eleverne alt efter deres forudsætninger, fx ved holddeling efter fagligt niveau, arbejdsformer mv.
  • At eleverne understøttes i at få nye relationer med både lærere og andre elever, fx når der dannes nye hold og linjer
  • At eleverne får indflydelse på deres skoledag, fx ved valg af linjer baseret på faglige interesser, særlige arbejdsformer mv.

”På de tre skoler er man lykkedes med at finde en organisering, som har værdi både fagligt og socialt for eleverne. Særligt lægger eleverne vægt på muligheden for at starte på en frisk i de nye klasser og kaste gamle roller af sig,” forklarer specialkonsulent Signe Mette Jensen fra EVA’s grundskoleafdeling. Hun understreger, at god og motiverende undervisning med udgangspunkt i de fire aspekter også kan finde sted i en organisering af udskolingen uden linjer og hold.   

For flere oplysninger kontakt pressechef Trine Borg Harrild, 4091 0021 eller tb@eva.dk.

Om de tre skoler i undersøgelsen

Rapporten ’Linjer og hold i udskolingen’ indeholder udførlige casebeskrivelser af arbejdet med linjer og hold på tre skoler: 

  • Pilegårdsskolen i Tårnby Kommune, som siden 2011 har arbejdet med linjer i udskolingen.
  • Lyngholmskolen i Furesø Kommune, som siden 2009 har arbejdet med hold i udskolingen. 
  • Hornbæk Skole i Helsingør Kommune, som i 2012 nedlagde klassebegrebet og indførte holdorganiseret udskoling. 

Casebeskrivelserne har blandt andet til formål at give inspiration til andre skoler og kommuner, som ønsker at organisere deres udskoling med hold eller linjer.