Sådan kan hf føre flere ind på professionsuddannelserne

Debatindlægget er skrevet af konsulent Kristian Quistgaard Steensen og områdechef Anne Sophie Madsen. Det blev bragt i Altinget Uddannelse den 21/9 2021. 

Den samme sang synges hver sommer, når søgetallene til de videregående uddannelser offentliggøres: For få unge vælger at søge ind på udvalgte professionsuddannelser, derfor vil vi om få år for alvor have et problem med at rekruttere særligt pædagoger, lærere, sygeplejersker og social rådgivere.

Ifølge Damvad Analytics står vi i 2030 til at mangle op mod 35.000 uddannede inden for disse professioner.

Det tal kan dog blive lavere, hvis vi lykkes med at styrke professionsretningen af de toårige hf-uddannelser. En af de politiske ambitioner med gymnasiereformen fra 2017 var netop at fokusere den toårige hf’s profil, så hf hovedsagelig er en vej til professions- og erhvervsakademiuddannelser.

Men hvis vi skal nå i mål med den ambition, kræver det, at man fra politisk hold lytter til aktørerne på hf og samarbejder med dem om at udvikle endnu bedre rammer for professionsretningen af uddannelsen.

Skulle styrke fødekæden til professionsuddannelserne

Reformen af den toårige hf indebærer, at undervisningen på det sidste år af uddannelsen er organiseret i ”fagpakker”, som er rettet mod professionsområder såsom sundhed, undervisning eller pædagogik. Eleverne skal derfor vælge en fagpakke baseret på deres faglige interesser og ønsker til videregående uddannelse, inden de starter i 2. hf.

Følgeforskningen til gymnasiereformen fra 2017, som vi på EVA gennemfører sammen med Rambøll for Børne- og Undervisningsministeriet, viser, at aktørerne på hf er nået langt i deres arbejde med at implementere og udvikle den styrkede professionsretning af uddannelsen. Ledere og lærere på hf oplever dog stadig en række strukturelle udfordringer i den sammenhæng, som vi bliver nødt til at se nærmere på, hvis fødekæden fra grundskolen via hf til professionsuddannelserne skal fungere optimalt.

Svært at professionsrette undervisningen på hf

Følgeforskningen viser, at der i praksis især er to forhold, der modarbejder professionsretningen af hf:

1. På mange hf-uddannelser går eleverne i sammensatte klasser, hvor eleverne har valgt forskellige fagpakker. Det betyder, at det er svært at tone undervisningen mod de professionsområder, som eleverne interesserer sig for, idet det kræver en meget høj grad af differentiering, som lærerne ikke har tid til at gennemføre i praksis.

2. En anden vigtig udfordring består i, at hf-eleverne ikke bliver bedømt ud fra professionsrettede kriterier til deres eksaminer, men ud fra teoretiske niveauer, der skal matche niveauet på de øvrige gymnasietyper. Lærerne på hf står derfor i et dilemma mellem at prioritere professionsretningen af deres fag med blik for uddannelsens samlede formål eller teori med blik for at klæde eleverne på til eksaminerne. Det er et urimeligt dilemma, som lærerne skal håndtere individuelt.

Stort potentiale klar til at blive forløst

På trods af udfordringerne ved den nuværende professionsretning af den toårige hf, viser følgeforskningen også, at der er et stort potentiale i det nye hf, som kan bidrage til at flere søger mod professionsuddannelserne:

I 2019 angav mere end hver anden hf-elev, at de havde valgt hf, fordi de skulle bruge den til at læse videre på en særlig type videregående uddannelse. I 2017, før reformen trådte i kraft, gjaldt det kun hver tredje elev. Dette indikerer, at flere hf-elever netop vælger denne gymnasietype, fordi målretningen mod professions- og erhvervsakademiuddannelserne er blevet tydeligere.

Hf er med andre ord godt på vej til at blive den klare indfaldsvej til professionsuddannelserne, som der var ambitioner om og som samfundet har behov for. Vil vi nå helt i mål med den ambition, forudsætter det dog, at man fra politisk side er indstillet på at samarbejde med lærere og ledere på hf om at ændre på de indbyggede snubletråde i gymnasiereformen, som spænder ben for at professionsretningen af uddannelsen kan blive endnu tydeligere.