ARTIKEL

Træd i karakter som skoleleder: 6 trin mod bedre pædagogisk ledelse på erhvervsskolerne

24/06 2014

Pædagogisk ledelse er i høj kurs og efterspørges af lærere på erhvervsskolerne. Det viser EVA's undersøgelse af pædagogisk ledelse. Men hvordan kan du blive en bedre pædagogisk leder?        

EVA's undersøgelse af pædagogisk ledelse på erhvervsuddannelserne viser, at lederne på erhvervsuddannelserne bør være mere synlige både i lærerteamene og i undervisningen.

Det skyldes, at man er blevet mere opmærksom på behovet for at løfte kvaliteten af undervisningen på erhvervsuddannelserne. Dels fordi erhvervsskolernes elever bliver mere og mere heterogene, dels fordi man i dag er optaget af at gøre erhvervsuddannelserne bedre og mere attraktive for de unge, hvilket bl.a. ses i den erhvervsuddannelsesreform, der skal træde i kraft i 2015.

Men hvad bør man som leder koncentrere sig om, hvis man gerne vil lægge rammerne for, at skolen udbyder den bedst tænkelige undervisning?

EVAluering har bedt specialkonsulent Bo Söderberg om at pege på, hvad EVA’s undersøgelse viser er vigtigste trin:

1. Læg de strategiske linjer – og kommuniker dem til medarbejderne

Evnen til at tænke strategisk og skabe en fælles retning for hele skolen er helt grundlæggende og afgørende grundlag for god pædagogisk ledelse. Det er fx, at man som leder er i stand til at se sammenhængen mellem skolens overordnede mål og den enkelte afdelings arbejde. Og at man kan formidle skolens strategi, værdier og mål på en måde, så lærerne opfatter strategien som meningsfuld – og så lærerne kan omsætte strategien til handling.

Som en lærer siger i undersøgelsen:

”Retningen fra vores leder skal være omsættelig i det praktiske hos os lærere. Den strategi, som de har på øverste niveau, skal kunne omsættes på nederste niveau – og omsættes fx i undervisningen.”

2. Gør undervisningsplanerne brugbare for lærerne

De lokale undervisningsplanerne kan – hvis de bliver brugt rigtigt – være en god hjælp i forhold til at føre strategien ud i livet og fx hjælpe med, at det, I har vedtaget som skolens pædagogiske vision, også bliver virkeliggjort og kan mærkes blandt eleverne. Bare det at arbejde med planerne sammen kan skabe en fælles retning for jer.

På mange erhvervsskoler bliver undervisningsplanerne dog betragtet som noget, man skal lave, fordi det er et krav udefra – og ikke som noget, man egentlig selv kan få noget ud af. For nogle er den måde, undervisningsplanerne er skrevet på, en barriere i sig selv – ’man skal være klog for at læse dem’, siger én i EVA’s undersøgelse.

For andre skoler er det lykkedes at bruge undervisningsplanerne på en måde, så de faktisk bliver et værktøj, der giver retning for den daglige undervisning (og så de i sidste ende er med til at virkeliggøre skolens overordnede strategi).

En skole fortæller fx, at de har gjort undervisningsplanerne meget mere brugbare ved at lave én skabelon, hele skolen skal bruge, derefter har de udfyldt dem på en måde, så det er underviserne – ikke ministeriet – der er den primære målgruppe for planerne.

På en anden skole har en leder gjort det til en vane at dykke ned i planerne sammen med lærerne – og undervejs at udfordre dem lidt med spørgsmål som ’Kan I begribe, hvorfor vi skal lave det her?’, ’Fordi I nu har gjort det her og synes, det er en god idé, er I så sikre på, at eleverne også gør det?’ Og på en tredje skole holder man kvalitetsudviklingsbesøg, hvor leder, lærer og en ekstern konsulent mødes om planerne for at reflektere over undervisningen.

3. Skab en kultur, hvor undervisningsobservation er en del af hverdagen

Pædagogisk sparring på baggrund af undervisningsobservation er et tredje redskab som ifølge EVA’s undersøgelse kan bidrage til at løfte undervisningen. Og her bør lederen gå foran for at skabe en kultur, hvor det er hverdagskost, at man overværer hinandens undervisning. Som en lærer siger i undersøgelsen: ”De der store problemer man har – det kan være med en klasse eller generelt – det kan være rigtigt svært at få sparring på, når man sidder på lærerværelset og tænker – ’Det har de andre ikke’.”

Undervisningsobservation kan foregå på mange måder, fx ved at lederen selv overværer lærernes undervisning og bagefter giver sparring, eller det kan være ’kollegial supervision’, hvor kolleger overværer hinandens undervisning og giver feedback.

4. Opsøg sparringsmuligheder blandt andre ledere

Sparring er også brugbart, når den ikke vendes direkte mod undervisningsrummet. For mange ledere kan det være meget værdifuldt at få sparring i hverdagen fra andre ledere. Sparring, som kan hjælpe til at vende udfordringer og muligheder.

EVA’s undersøgelse viser, at mange ledere mangler sparringsmuligheder i hverdagen, hvor de kan faglig inspiration eller feedback på fx konkrete problemstillinger.

Mange steder kan man udnytte chefgruppen endnu bedre til netop det – og det kan være på enten faste chefmøder, hvor man vender pædagogiske emner eller sparring på tomandshånd mellem chefkolleger. 

’Meta’-undervisningsobservation og -supervision er en tredje mulighed for at hente sparring. I undersøgelsen er der en case med en direktør, der superviserer de pædagogiske lederes undervisningsobservation og bagefter giver lederen feedback på, hvordan han tacklede sin sparring. Direktøren fortæller: ’Når jeg superviserer ham i forhold til hans pædagogiske ledelse i hans supervision af en medarbejder, kan vi både have en pædagogisk teoretisk diskussion,  samtidig med at jeg har en mere praksisnær feedbackfunktion.’

5. Dyrk relationerne og motivér og engagér

Mange ledere og lærere synes, at det er meget betydningsfuldt, at lederne har kompetencer til at arbejde med relationer og kunne motivere og engagere medarbejderne. Disse kompetencer skal lederne især bruge til at understøtte teamsamarbejdet, til personaleledelse og konflikthåndtering.  

Og noget tyder på, at den form for kompetencer er blevet vigtigere end tidligere, hvor en god leder især skulle have stærke administrative kompetencer. En direktør, der står for rekrutteringen af de nye ledere, fortæller:

”Masser af mennesker er selvledende nu pga. de selvstyrende teams, så det er jo ikke det, de har brug for en leder til. De har i stedet brug for en, der kan lede faciliteringen – når konflikterne er ved at opstå, og når visionære retningslinjer skal omsættes og bringe os på en kurs.”

6. Styrk teamsamarbejdet

Lærernes samarbejde i de enkelte teams er også et meget vigtigt led i at skabe de bedste betingelser for elevernes læring.

EVA’s undersøgelse viser, at det på mange skoler er kutymen, at teamsamarbejdet handler mere om ’drift, indkøb og skema’ end om det pædagogiske indhold i undervisningen. Det hænger sammen med, at det for mange lærere kan være et stort skridt at skulle drøfte deres egen og hinandens undervisning og nå frem til enighed om, hvordan man som team vil møde eleverne, hvilket indhold undervisning skal have, eller hvilke undervisningsmetoder man vil bruge.

Derfor er det vigtigt, at man som leder melder klart ud over for lærerne, hvad man forventer sig af deres teamsamarbejdet – og ikke mindst, hvad man mener teamsamarbejdet skal handle om. Sådanne udmeldinger kan samtidig være med til at sætte mål for teamet og gøre det muligt at følge, om målene bliver nået.