Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.
For at kunne gennemføre en videregående uddannelse skal studerende være i stand til at planlægge deres tid fornuftigt, læse effektivt og kunne samarbejde med andre.
”Uddannelserne skal hjælpe studerende godt på vej, for ikke alle nye studerende oplever, at de er gode til det hele,” fortæller chefkonsulent på EVA, Dina Celia Madsen, der i en ny rapport har kortlagt almene studiekompetencer på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
Download rapporten: Almene studiekompetencer
Evnen til at anvende studieteknikker, altså at man kan læse effektivt og tage gode noter, er den kompetence, som færrest studerende vurderer, at de selv er gode til. Kun omkring hver femte nye studerende oplever, at de er gode til at anvende studieteknikker, og omkring hver sjette synes ligefrem, at det er noget, de ikke mestrer.
Tilmed sker der en udvikling i løbet af første halve år på studiet, hvor omkring hver fjerde studerende nedjusterer deres egen vurdering af deres evner til at anvende studieteknikker.
Christina Juul Jensen kan godt genkende billedet. Hun er pædagogisk konsulent ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og arbejder med at udbrede studietekniske færdigheder blandt studerende.
”Når pensum er stort, mangler studerende en læseguide til at prioritere i deres tekster. Mange ved ikke, hvor de skal starte og slutte, og det kan være svært at vide, hvornår man har forberedt sig godt nok,” siger Christina Juul Jensen og fortsætter:
”Det tror jeg er rigtig hårdt – at man ikke har nogle teknikker til at fokusere sit arbejde med pensum efter, hvad man skal bruge det til, hvad man synes er svært og hvad man ved i forvejen.”
På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik.
Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.
Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.
”Hvert nyt fag på uddannelsen stiller de studerende overfor nye arbejdsopgaver – for eksempel i forhold til planlægning, hvornår skal de aflevere store skriftlige opgaver, eller hvornår læsemængden bliver stor og kompleks. Derfor skal vi have en progression af studietekniske kompetencer over tid – i stedet for bare at hælde det på dem i første uge i første semester”, udtaler Christina Juul Jensen.
”Nogle gange er det underviserne, der varetager opgraderingen af studieteknik og studiekompetencer, og andre gange kan jeg være behjælpelig med et kursus eller anden form for hjælp”.
Undervisere bruger som oftest undervisningstiden på at gå i detaljerne med pensum, hvilket jo er formålet med undervisningen. Men der er meget at vinde ved også at sætte tid af til at tale om, hvordan de studerende selv kan arbejde med at tilegne sig det faglige indhold bedst muligt. Det kan ske ved at underviserne sætter tid af til at gøre næste uges pensum mere tilgængeligt for studerende.
”Underviserne har jo det dybe kendskab til pensum. Hvad ikke alle undervisere er klar over er, at de også ligger inde med nogle teknikker, som studerende kan bruge, så de undgår at drukne i de mange vigtige pointer eller at give op og kaste det fra sig”, fortæller Christina Juul Jensen og giver tre gode råd til undervisere.
TIPS TIL UNDERVISERNE: Christina Juul Jensens bedste råd
Det nye tiltag betyder ikke, at de mere traditionelle tilbud bliver skrottet. Studerende på Institut for Samfundsvidenskab vil stadig kunne komme på fx kurser i studieteknik, ligesom døren også altid er åben hos Christina Juul Jensen for de studerende, som har brug for personlig rådgivning.
”I starten af uddannelsen vil mange vurdere, at de godt kan finde ud af at samarbejde med andre og anvende studieteknikker, når de læser. Men når man kommer lidt længere, sker det ofte, at kravene bliver skruet op, samtidig med at studerende står mere alene med deres opgaver. Derfor er det vigtigt, at vi er tilgængelige for studerende, der har behov for vores tilbud,” slutter Christina Juul Jensen.
