Mange studerende har brug for specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser, og de fleste er tilfredse med den støtte, de får. Men der er omkring fire ud af ti i målgruppen svarende til 5.000 studerende, som ikke søger om støtten. Manglende støtte kan have betydning for frafald.
Ordblindhed, angst, ADHD, hjernerystelser og bevægelseshandicap. Det er eksempler på udfordringer, som et stigende antal studerende på videregående uddannelser oplever, og flere modtager derfor specialpædagogisk støtte (SPS) for at kunne klare studierne.
De fleste af de studerende oplever, at støtten imødekommer deres behov, men der er også en stor gruppe, som ikke søger støtte, selvom de angiver, at de har en funktionsnedsættelse.
Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut – EVA, der kortlægger førsteårsstuderendes oplevelser af specialpædagogisk støtte på videregående uddannelser. I alt svarer 19 procent, at de har en funktionsnedsættelse. Blandt disse angiver flest at have en psykisk funktionsnedsættelse (56 procent), som kan dække over milde og svære grader af fx angst, depression, skizofreni, autisme og ADHD. Næstmest udbredt er ordblindhed, som 34 procent angiver at have.
Undersøgelsen er foretaget blandt 8.292 førstestuderende på tværs af de videregående uddannelser. I undersøgelsen svarer 68 procent af de studerende, der modtager SPS, at de i høj eller meget høj grad oplever, at støtten imødekommer deres behov, mens 11 procent i mindre grad eller slet ikke mener, at det er tilfældet. Samtidig svarer 60 procent, at de oplevede ansøgningsprocessen som ligetil, mens hver sjette svarer i mindre grad eller slet ikke.
”Vi kan se, at de fleste modtagere af specialpædagogisk støtte er tilfredse med den støtte, de får. Men der er også en mindre gruppe, som ikke oplever, at støtten hjælper dem, og så er der en ret stor gruppe, som ikke søger om støtten,” siger Bella Marckmann, chefkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.
Mens det i undersøgelsen som nævnt er 19 procent af alle de førsteårsstuderende, der angiver at have en funktionsnedsættelse, så var det i 2020 kun 11 procent, der var registreret i enten SPS- eller handicap-SU-systemet, som kræver en dokumenteret funktionsnedsættelse.
Blandt de studerende, der angiver at de har en funktionsnedsættelse, svarer fire ud af ti, at de ikke har søgt om at modtage SPS. Det svarer til omkring 5.000 studerende. Hver fjerde begrunder det med, at de ikke ønsker SPS, mens andre er i tvivl om, om de er berettiget til støtten (28 procent), ikke kender til ordningen (14 procent) eller har svært ved at finde den nødvendige information om, hvordan man søger (7 procent).
”Det er ikke sikkert, at alle, der svarer, at de har en funktionsnedsættelse, også er berettiget til SPS, fordi det kræver en dokumentation for funktionsnedsættelsen, som de ikke nødvendigvis har eller kan få. Og det er heller ikke alle, der ønsker det. Men omvendt er der en relativt stor andel, der slet ikke har søgt, fordi de har svært ved at overskue vejen til at modtage støtte,” siger Bella Marckmann.
Det er kendt fra andre undersøgelser, at sårbare studerende er i højere risiko for at falde fra på studiet end gennemsnittet, og derfor bør man overveje om systemet er ideelt i dag.
”Når så mange undlader at søge støtten, tyder det på, at der er en gruppe studerende, som både kan være berettiget til og have gavn af SPS, men som ikke får det, og vi må formode, at de studerende, der ikke får søgt, tilhører en potentielt sårbar gruppe. Man kan derfor overveje, om man kan gøre ansøgningsprocessen mere transparent og overskuelig,” siger Bella Marckmann.
Det er især studerende, der angiver at have psykiske funktionsnedsættelser, som ikke har søgt om SPS (44%), mens det er mindre udbredt blandt studerende med ordblindhed (13%).
Undersøgelsens resultater er delt op i studerende på universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier, og selvom der er mange ligheder, er der også forskelle.
Det er på professionshøjskolerne, at flest førsteårsstuderende angiver, at de har funktionsnedsættelser (22 %), mens det lidt færre på erhvervsakademierne (20%) og færrest på universiteterne (16%). Til gengæld er det på universiteterne, at flest ikke har informeret deres undervisere om deres funktionsnedsættelse (63 %), mens det er langt færre på professionshøjskoler og (37%) og erhvervsakademier.
Det er også på universiteterne, at psykiske funktionsnedsættelser fylder mest blandt studerende med funktionsnedsættelser (63 %) mod henholdsvis 50 procent og 59 procent på professionshøjskoler og erhvervsakademier. Til gengæld fylder ordblindhed meget på professionshøjskolerne (41%) og mindre på universiteterne (24%).
