I en ny undersøgelse kortlægger EVA organiseringen af specialpædagogisk støtte (SPS) på alle landets videregående uddannelser. Der er stor variation i, hvordan støtten er organiseret på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Generelt oplever mange SPS-ansvarlige dog, at støttesystemet kan være komplekst for de studerende.
Det kan være svært for de tusindvis af studerende med funktionsnedsættelser som fx angst, ordblindhed, adhd og bevægelseshandikap at overskue, hvordan de skal søge om specialpædagogisk støtte, der for mange vil gøre det nemmere at gennemføre studierne.
Sådan lyder det fra SPS-ansvarlige, som EVA har interviewet i en ny undersøgelse, som også har kortlagt rammerne for og organiseringen af SPS på alle landets videregående uddannelsesinstitutioner.
Selve kortlægningen viser, at der er store forskelle på, hvordan institutionerne tilrettelægger arbejdet med den specialpædagogiske støtte. Institutionernes opgaver omfatter dels administration af SPS-ordningen (ansøgning, opfølgning, refusion osv.), dels vejledning af studerende i forbindelse med ansøgning, genansøgning, afklaring mv. Nogle institutioner har samlet arbejdet i en specialiseret SPS-enhed, mens andre har fordelt opgaven til forskellige enheder, så administration af SPS varetages sammen med andre administrative opgaver, mens vejledning vedrørende SPS varetages sammen med andre vejledningsopgaver.
Selvom der er forskelle, er de interviewede SPS-medarbejdere også enige om en række udfordringer, i den måde støtten er organiseret på i dag. Men de ser også potentialer.
SPS-medarbejderne oplever blandt andet, at studerende kan have svært at overskue ansøgningsprocessen og de forskellige støtteordninger, som udover SPS omfatter SU-handicaptillæg, og hvordan man får dispensation for eksamensvilkår. Fx skal den studerende selv være opmærksom på muligheden for tidligt optag, hun skal selv henvende sig til SPS-medarbejderen for at udarbejde en ansøgning, og selv løbende bekræfte, at evt. støttetimer er afholdt.
”Der kan være gode grunde til, at hvert enkelt krav til den studerende er der, men man bør også være bevidst om, at disse opgaver udgør en ekstra arbejdsbyrde for studerende med funktionsnedsættelser på et tidspunkt, hvor der i forbindelse med studiestart er mange andre opgaver og nye ting at forholde sig til,” siger Bella Marckmann, chefkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.
Rapporten fremhæver også, at det kan være udfordrende at nå at etablere støtteformer som støttetimer til studiestart, hvilket potentielt kan påvirke den vigtige overgangsperiode, hvor den studerende skal falde til på studiet.
SPS-medarbejderne i EVA’s undersøgelse peger samtidig på, at der er potentiale for at forbedre støtten til studerende med funktionsnedsættelser, der ikke kun handler om SPS. Et bredt perspektiv går på, at man med fordel kan skabe mere inkluderende og universelle studiemiljøer og undervisning:
”Der er flere SPS-medarbejdere, der peger på, at det kan være en fordel for både studerende med særlige støttebehov og for resten af de studerende, hvis man gentænker undervisningen og studiemiljøerne i en mere rummelig retning. Det kan fx handle om noget så konkret som at lave større afstand mellem de studerende i eksamenslokaler. Det kan måske mindske behovet for, at nogle studerende skal tage eksamen i enrum og vil højst sandsynligt opleves som en forbedring for flertallet af de studerende,” siger Bella Marckmann.
Hvis studiemiljøerne og undervisning generelt skal gøres mere inkluderende, er SPS-medarbejderne enige om, at det vil kræve kompetenceudvikling af både SPS-ansvarlige og undervisere på uddannelserne.
