Legepladser, parker eller andre grønne områder bruger dagtilbud oftest, når de arbejder med læreplanstemaet natur og naturfænomener. Det viser undersøgelsen ”Natur og naturfænomener i dagtilbud – stærke rødder og nye skud”, som EVA offentliggjorde 22. juni 2015.
Den tilgang til arbejdet kalder EVA for en udelivstilgang. Nogle dagtilbud har dog udviklet arbejdet fra den almindelige udelivstilgang, så de arbejder hyppigere med flere forskellige tilgange inden for temaet natur og naturfænomener. Det drejer sig ifølge EVAs undersøgelse om en naturtilgang og en sciencetilgang.
De 3 tilgange
Udelivstilgang: dagtilbud prioriterer, at børnene er ude forskellige steder i naturen og har adgang til faciliteter, som kan bruges inden for læreplanstemaet.
Naturtilgang: dagtilbud arbejder med det levende liv – ude og inde. At indsamle planter, udforske insekter og arbejde med spiring af frø er eksempler på denne tilgang. Dagtilbud inddrager også forskellige ressourcepersoner i arbejdet som naturvejleder, friluftsvejleder eller jæger.
Sciencetilgang: dagtilbud arbejder med aktiviteter såsom forsøg med at måle og veje eller eksperimenter med, hvad der sker, når is smelter. Aktiviteter med tal og rækkefølger er også knyttet til denne gang.
Variation mellem de tre tilgange er afgørende
De tre tilgange er ikke gensidigt udelukkende, sådan at dagtilbud kun kan arbejde med en tilgang. Alle tre kan være en del af arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener. EVAs undersøgelse viser, at dagtilbud har tilbøjelighed til kun at arbejde med udelivstilgangen, og det gør, at arbejdet med temaet bliver snævert. Derfor er det vigtigt, at dagtilbud varierer mellem de tre tilgange, hvis de ønsker at dække flere dimensioner af læreplanstemaet til glæde for børnene. Nedenstående er konkrete eksempler på de tre tilgange. Eksemplerne kommer fra tre forskellige institutioner rundt om i landet.
Besøg på havnen – udelivstilgang
Aktivitet
En gruppe i børnehaven går en tur på havnen. Da de kommer derned, er fiskerne lige kommet ind med fisk. Fiskerne giver børnene nogle forskellige fisk, som stadig spræller. Nogle børn er forbeholdne over for at røre ved fiskene, så pædagogerne arbejder med at overvinde børnenes bekymring og få dem til at prøve det. Da de kommer hjem, tilbereder de sammen fiskene og spiser dem.
Læringsforståelse
Pædagogerne følger børnenes nysgerrighed og tager udgangspunkt i de situationer, der opstår ud fra børnenes engagement. Børnene har størst interesse for ting, som de af sig selv bliver optaget af. Pædagogerne taler med børnene om, at fisk er i vandet og ikke kun er noget, man køber vakuumpakket i Føtex, samt at fladfisk ligger på bunden.
Faglig viden
Pædagogerne følger børnenes nysgerrighed og tager udgangspunkt i de situationer, der opstår ud fra børnenes engagement. Børnene har størst interesse for ting, som de af sig selv bliver optaget af. Pædagogerne taler med børnene om, at fisk er i vandet og ikke kun er noget, man køber vakuumpakket i Føtex, samt at fladfisk ligger på bunden.
Organisering
Den aktivitet opstod (delvist) spontant, i forbindelse med at man var på tur. Pædagogerne havde en ide om, at fiskerne kommer ind på det pågældende tidspunkt, men var heldige, at det lige passede. Pædagogerne lægger vægt på, at hverdagen har så frie rammer, at der er plads til at fordybe sig i aktiviteter, der opstår spontant.
Dokumentation/tegn på læring
Børnene talte meget om fiskenes ben og skelet. Da de nogle dage senere skulle spise fiskefileter, spurgte børnene, hvor benene var. Pædagogerne oplever også, at deres arbejde med natur og naturfænomener, giver børnene større omverdensforståelse, og at børnene bliver modigere. Med hensyn til denne aktivitet peger pædagogerne på, at nogle af børnene fik mod på at røre ved de sprællende fisk.
Besøg i hængemosen – naturtilgang
Aktivitet
Børnehaven ligger tæt på en hængemose. Det er normalt svært at være der, fordi der er meget vådt. Da det bliver vinter, fryser den imidlertid til, og det giver mulighed for at tage derned med børnene. Nu kan børnene gå alle steder og kravle over træstammer. De slår også hul på isen nogle steder og ser på, hvad der er under isen. Turen beskrives som motorisk udfordrende med udfordrende klatremuligheder, hvor børnene må hjælpe hinanden.
Læringsforståelse
Børnene får en særlig naturoplevelse og sanseerfaring, når de går oven på en tilfrosset hængemose. Samtidig bliver børnene udfordret med hensyn til at klatre og komme frem forskellige steder, og at det giver en tæthed i gruppen, at børnene ser, hvordan de andre børn klarer udfordringerne. Pædagogerne tager udgangspunkt i at undersøge sammen med børnene. Når børnene observerer noget, støtter de deres interesse ved at stille åbne spørgsmål, så de selv begynder at tænke over, hvad de ser. Pædagogerne ser det som deres opgave at være nysgerrig sammen med børnene. Det beskrives sådan, at ”når børnene ser noget, snakker vi om det”.
Faglig viden
Naturlommekalender, bøger.
Organisering
Institutionen har planlagte turdage, men der er en vis fleksibilitet. Da chancen for at gå på en tilfrosset hængemose opstod, slog man til.
Dokumentation/tegn på læring
Læreplanstemaerne har fået institutionen til at arbejde mere struktureret. De benytter video- og fotodokumentation. De har generelt flyttet sig, så de ikke skriver tekster, ”som man gør under feriebilleder”, men interesserer sig for at ”trække læring ud af det”. De bruger iPads og videokameraer til deres video- og fotodokumentation, som de bl.a. deler på en blog.
Ugens dyr – sciencetilgang
Aktivitet
De yngste børnehavebørn arbejder i en uge med et af skovens dyr. Forinden har pædagogen læst om dyret og opstillet forskellige fokusord (fx ”næb”, ”kløer” og ”falkeblik” for musvågen) for forløbet. Pædagogen viser den første dag dyret i udstoppet udgave til børnene. De får lov til at røre ved det, og de taler sammen om det med fokusordene. Når børnene har turdag, bruger de kroppen til at lege lege, som repræsenterer dyret (fx en fangeleg, hvor musvågen kommer og fanger egernet). Dertil kommer en tredje aktivitet, hvor børnene tegner dyret. I hele perioden er dyret udstillet på stuen.
Organisering
Pædagogerne i institutionen har planlagt aktiviteten. De bruger SMTTE-modellen og planlægningsskemaer. Pædagogerne har i forvejen foretaget en arbejdsdeling, så én pædagog fokuserer på at fortælle om dyret, og de andre støtter og hjælper.
Faglig viden
En pædagog har tilegnet sig viden om ugens dyr og identificeret særlige kendetegn og fokusord.
Læringsforståelse
Pædagogerne tager udgangspunkt i forskellige læringsstile, og at de arbejder på at koble inde- og udeoplevelser og bygge bro mellem viden og oplevelser. Pædagogerne gør sig umage for ikke at antropomorfisere dyr, når de taler om dem med børnene. Det betyder, at man ikke må tilskrive dyrene menneskelige følelser og egenskaber. Pædagogerne lægger vægt på, at viden om natur først og fremmest skal være sjovt, og at ”det skal leges ind”. Samtidig lægges der vægt på at kunne gå i dybden og derfor har de kun fokus på ét dyr ad gangen.
Dokumentation/tegn på læring
Aktiviteten, hvor børnene tegner dyret, er en del af arbejdet med at se tegn på læring. Børnene tegner i små grupper med en pædagog, som tæt følger, om børnene har fået noget ud af de aktiviteter, der er gennemført. Kan børnene fx beskrive, at musvågen har skarpe kløer og næb? Tegningerne sættes ind i barnets bog, så pædagogerne kan følge børnene. Forløbene fotograferes også og deles på en blog.
