ARTIKEL

Forsker: Gode overgange handler om kontinuitet i læring

14/12 2016
Skribent

Marie Moos

Seniorkonsulent
+45 4058 9578

Det kan give børn en god overgang til skole fra børnehave og sfo, hvis de får lov til at lære på samme måder, som hidtil har været vellykkede for dem. Det mener den internationale ekspert i overgange Robert Perry, som EVAluering har interviewet. Få hans råd til gode overgange.

Det at begynde i skole er en på en gang stor forandring og en vigtig periode i et barn liv.

Det er en tid, hvor børn glæder sig til at få nye venner og lære nyt, og det kan være en tid med bekymringer, og hvor børn kan overvældes af nye krav og forventninger.

Når overgangen til skole er en vigtig, er det fordi den har betydning for barnets uddannelse fremover. For oplever børn en god overgang fra børnehave til sfo og skole, gavner det deres læring og trivsel både i overgangsperioden og i deres fremtidige uddannelses- og livsforløb.

Hvad er overgange?

I Robert Perrys optik strækker overgangen fra børnehave til skole sig over tid, fra længe før barnet begynder i skolen og frem til det tidspunkt, hvor barnet oplever at høre til og er tryg i den nye kontekst. Overgangens længde varierer dermed efter det enkelte barn. Det betyder også, at nogle børn aldrig færdiggør overgangen – de opnår ikke at falde til eller føle sig som en del af skolen.

Forskning viser også, at børns identitet og forståelse af sig selv i en læringssammenhæng dannes tidligt og påvirker deres fremtidige oplevelser og forventninger. Der er altså gode grunde til at arbejde for en god skolestart for alle børn.

Robert Perry, der er professor ved Charles Stuart University i Australien, ved noget om, hvad der giver gode overgange. Han har i en lang årrække beskæftiget sig med netop overgange i børnehave- og skolesammenhænge og interesseret sig for mange perspektiver på feltet – børns, forældres og de fagprofessionelles.

Hans bedste bud på en vej til vellykkede overgange er at skabe kontinuitet i børns læring.

Kontinuitet i børns læring

Når Perry er optaget af skabe kontinuitet i børns læring i overgange, handler det om, at lærere skal bygge videre på de måder, som børnene allerede lærer på.

”Vi vil gerne opnå, at børn fortsætter med at lære på de måder, som hidtil har været vellykkede for dem. De har lært alt muligt, før de begynder i skolen. Det skal de fortsætte med. Børn lærer på måder, som er særlige for dem. De lærer, når de leger, og de lærer ofte på en anden måde eller i en anden rækkefølge, end vi voksne forventer”.

At børnene så efterhånden skal tilpasse deres måde at lære på, så den passer mere direkte med skolens læringsmiljø, er en anden sag. Men det er ikke gavnligt, at der skal ske et skift i den måde, børnene lærer på, idet skolen begynder, forklarer Perry.

”Ser man fx på, hvordan børn opnår matematiske forståelse, er det ofte i en sammenhæng, hvor de skal dele noget med venner. Vi tænker, at divisionsregning er svært, men det har de har ofte fat i, før de kan lægge tal sammen”.

Lær børnene at kende

Skal lærerne kunne bygge videre på elevernes måder at lære på, er det nødvendigt, at de kender børnene, siger Perry. Fra barnets perspektiv kan man sammenfatte det til: Hvis du vil lære mig noget, skal du først lære mig at kende:

”Lærerne skal vide noget om, hvordan børnene tænker, hvordan de agerer i forskellige sammenhænge, og hvad de interesserer sig for. De må tage sig tid til at stille dem åbne spørgsmål og lytte”.

Kender lærerne først børnene, kan de hurtigt indhente pensum, pointerer Perry – og tilføjer:”Der er mange måder at få kendskab til børnene på, og der er bedre måder at få kendskab til børnene på end at gøre, som vi stadig også gør i Australien – med en test til børnene ved skolestart”.

Det gode eksempel

Lærerkontakt. Et af Perrys yndlingseksempler er en klasselærer for første skoleår, som skriver de nye elever et brev eller et postkort i ferien forud for skolestart. I brevet fortæller hun om sig selv, og hun kan gøre de enkelte breve personlige, fordi hun allerede har mødt børnene et par gange og har en ide om, hvad der optager dem. Hun fortæller også om, hvordan hun gør sig klar til at møde dem i skolen, at hun glæder sig, og hun spørger til, om de er klar med fx madkasse og skoletaske og om, der er noget særligt barnet gerne vil vide om skolen. Det er en del af hendes forberedelse til at møde eleverne. Og tidligere elever fortæller, hvordan de har gemt brevet – det har været en fin invitation for dem.

Hvem er Robert Perry?

Robert Perry er professor ved Murray School of Education, Charles Stuart University i Australien. Han har i en lang årrække beskæftiget sig med overgange i børnehave- og skolesammenhænge. Den 24. november 2016 holdt han oplæg ved konferencen ”Når børnene skal videre – Skab gode overgange fra dagtilbud til SFO og skole” i Vejle, som EVA afholdt for Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Han står bl.a. bag udgivelsen Continuity of Learning: A ressource to support effective transition to school and school age care.

Besøg børnehaverne

En anden vigtig kilde til at få viden om børnene er de pædagoger, der kender barnet fra daginstitutionen. Perry opfordrer lærere, der skal modtage nye skolebørn, til at besøge børnehaverne, tale med pædagogerne og møde børnene i den kontekst, de kender. 

Selvom der i Australien er fokus på at fremme kontinuiteten i børns læring ved, at de fagprofessionelle deler relevant viden med hinanden og aftaler tydelige ansvarsområder, så er det en stor udfordring at bygge relationer mellem pædagoger og lærere på tværs af børnehave og skole, tilføjer han:

”Vi har valgt gribe udfordringen an ved at etablere netværk med de pædagoger og lærere, der arbejder med specifikke overgangsopgaver”.

Inddrag børnenes forældre

Og så er der forældrene. De udgør endnu vigtig indgang til at lære børnene at kende. Og dem skal børnehave og skole også lære at kende. Det kan være svært, medgiver Perry. Især hvis forældre ikke er trygge ved at tale med skolen og selv har dårlige skoleoplevelser.

Men det er vigtigt at kende forældrene og gøre en ekstra indsats, fx for dem, der ikke dukker op til introduktionsmøder og forældresammenkomster o.lign.:

”Mange skoler misser muligheden for at lære forældrene at kende, nogle gange fordi de foretrækker at kontakten skal ske på skolens præmisser frem for på forældrenes. Men alle forældre har forhåbninger på deres børns vegne om, at de vil klare sig godt, og kender lærerne forældrene, vil de også kunne få indsigt i, hvilke styrker de kan bygge videre på.

”Ligesom ethvert barn har potentialet til at opleve en positiv overgang, så kan næsten ethvert barn også risikere en dårlig eller i hvert fald mindre succesrig overgang, hvis de med det der kendetegner dem, fx deres måder at lære på eller deres forestilling om hvem, de får som klasselærer, ikke matcher det miljø, de møder.”