Ny undersøgelse af børns perspektiver på deltagelsesmuligheder i leg understreger, at leg er krævende, kompleks og meget vigtig for børnene. Undersøgelsen peger også på, at pædagogisk personale kan beskytte leg og være med til at skabe flere deltagelsesmuligheder for børnene.
”Rasmus, du flyver lige hen til forsamlingshuset, fordi der er dinoerne,” siger Benny. Han ligger på gulvet i børnehaven og leger med Rasmus, der svarer: ”Kastanjerne er sten”. Han begynder at kaste dem efter dyrene, og Benny gør det samme. Rasmus siger højt: ”Så kom der en bold og ramte alle dyrene”. ”Nej, ikke en bold. Vi leger, det er en sten,” siger Benny. Rasmus har fundet en snor, som han har bundet rundt om dinosaurens ben: ”Dinoen blev en bowlingkugle”. Benny tager tråden op: ”Skal vi lege, at klodsen er en Pokemon?” ”Det kan vi godt,” siger Rasmus.
Rasmus og Benny er fordybet i leg. Sammen. Hvert sekund udvikler de legen ved at kommunikere om og afstemme med hinanden, hvad der skal ske i legen.
”De to børns leg er et eksempel på, hvordan børn bygger videre på hinandens og egne idéer i et flow, når de leger,” siger Laura Detlefsen.
Hun er seniorkonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og står sammen med en række kollegaer bag den nye undersøgelse ”Børneperspektiver på deltagelsesmuligheder i leg,” der sætter spot på, hvordan børnene selv oplever deres muligheder for at deltage i leg sammen med andre børn i børnehaven.
EVA har fået et mangfoldigt indblik i, hvad der optager, udfordrer og er sjovt for børn, når de leger eller gerne vil lege på baggrund af observationer af børnenes leg, samtaler med børnene og børnenes tegninger, fotos og rundvisninger. Børneperspektiverne er indsamlet i 5 børnehaver og med 44 børn, hvor 14 børn er fulgt særlig tæt. Børnenes perspektiver viser:
”Betydningen af leg kan ikke overvurderes. Børnene viser os, at leg er en grundlæggende måde for dem at være i verden på. Vi møder fx Jakob på 5 år, der i køen til at vaske hænder før frokost leger dinosaur og brøler wrauu til de andre børn, før han sammen med to andre børn begynder at lege skøjteleg med nogle måtter i garderoben. Jakob er hele tiden i leg og bruger omgivelserne til at udvikle sin leg i nye retninger,” siger Laura Detlefsen.
Hun peger på flere eksempler, der giver konkret viden om, hvordan børn bygger lege op og udvikler dem:
”Når man er tæt på børnenes leg over længere tid, ser man, hvordan samspillet omkring legen udvikler sig. Som hos Rasmus og Benny, der nærmest associerer sammen over kastanjer og dinosaurer, hvor deres idéer bygger oven på hinanden og hele tiden bringer noget nyt ind i legen. De er med andre ord skabende gennem legen og bliver set og hørt af hinanden ved at blive mødt i deres legeudspil. Det gør det samtidig attraktivt for dem at blive ved med at deltage i den fælles leg.”
Så glat går det dog langt fra altid, når lege skal udvikles. Undersøgelsen viser også, hvor det kan gå galt for legen:
”Vi ser en del lege, der bryder sammen, fordi samspillene lukker ned for deltagelsen. Fx ser vi tre børn, der leger fødselsdag, men ikke tager imod hinandens input til legens udvikling. Der opstår en stilstand i legen, og den bryder sammen, da to af børnene forlader legestedet og samtidig legen.”
Undersøgelsen viser også, at børn kan deltage i leg på mange forskellige måder. Fx placerer et barn sig tæt på to andre børn på legepladsen, der leger far-mor-og-børn, og siger højt, at han er storebror i legen. De børn, der leger ved siden af, kigger på ham, men inviterer ham ikke yderligere ind i legen. Ikke lige på det tidspunkt, i hvert fald.
”Børn kan placere sig i periferien af en leg for at øve sig i at lege for senere at kunne få en mere central position i legen, hvor de fx kan komme med input til legen, som de andre børn anerkender og følger,” siger Laura Detlefsen.
Det kræver viden om det enkelte barn og børnegruppen over tid, hvis man som pædagogisk personale skal vurdere, om barnet i sådan en situation fx har behov for at blive hjulpet ind i legen, videre til en anden leg eller blot skal have ro til at øve sig i periferien og nærme sig mere indflydelse i legen i sit eget tempo.
Undersøgelsen har også mange eksempler på pædagogisk personales afgørende rolle, både som lege-boostere og som medlegere, siger Laura Detlefsen.
Hun fortæller fx om en pædagog, der går ind i en leg, der begynder at gå lidt i stå, ved at slå sig ned og lege heks tæt på tre børn, der leger prinsesser.
”Pædagogen engagerer sig i legen og bygger videre på handlingen sammen med børnene, der selv engageres til at komme med flere input.”
Laura Detlefsen vil ikke komme med direkte råd til pædagogisk personale på baggrund af undersøgelsen, men peger på, at det er værd at overveje, om nærhed i legen kan erstatte nogle af de andre pædagogiske aktiviteter i løbet af dagen:
”Det, vi ser, er, at pædagogisk personale har en afgørende rolle, når det kommer til at beskytte leg, der er i gang, booste leg, der er ved at gå i stå og understøtte, at der er deltagelsesmuligheder for alle børn. Det vil være løgn at sige, at det ikke kræver tid og prioritering af kræfter. For det gør det. Men det er en overvejelse værd, om de kræfter ikke er godt givet ud. Vi ser i hvert fald, at pædagogisk personale kan arbejde fokuseret ikke mindst med børnenes indbyrdes relationer ved at lege med – netop med fokus på børnenes adgang til legefællesskaber og dermed også til børnefællesskaber,” siger hun.
