ARTIKEL

4 ting lærere og pædagoger gør for at give nye elever en god indskoling

10/08 2017

Når lærere og pædagoger i disse dage står over for de nye elever i 0.- 3. klasse, arbejder de målrettet med undervisningsformer og læringsmiljø for at give eleverne en god skolestart. EVA har set på pædagogisk praksis i indskolingen.

”Pas på Signe, hun er ny i trafikken.” Kampagner på busser og skilte på lygtepæle fortæller os, at nye elever i disse dage myldrer ud i trafikken og ind gennem skolernes porte.

Ved skolestart er det imidlertid ikke kun i trafikken, at de små elever skal passes på. De første år i skolen har stor betydning for deres videre skolegang, og derfor har både politikere, forvaltninger og skoler de seneste år været ekstra opmærksomme på tiden i indskolingen.

EVA har undersøgt, hvordan elever i 0.- 3. klasse oplever deres skoledag, og hvordan deres lærere, pædagoger og skoleledere arbejder med at bygge den op.

Trods stor diversitet tegner undersøgelsen et fælles billede af, at mange skoler forsøger at gøre eleverne trygge og imødekomme hver elevs forudsætninger, potentialer og lyst til lære. Nedenfor har vi trukket fire pointer frem, der karakteriserer, hvordan det arbejde kan foregå.

Et trygt læringsfællesskab opbygges

”Nogle gange kan nogle finde på at sige: 'Kunne du virkelig ikke finde ud af det?' Men så kan man sige: 'Du er god til minus, jeg er god til plus'.”  - Frida og Carla fra 3. klasse om læringsfællesskabet i klassen.

Fra første skoledag er tryghed afgørende, og undersøgelsen viser, at lærere og pædagoger arbejder målrettet på at skabe et trygt læringsfællesskab. Kendte arbejdsformer og rutiner kan lære eleverne at gå i skole og have respekt for egen og andres læring. Herudover arbejder mange målrettet med at skabe læringsfællesskaber, hvor elevernes forskelligheder anerkendes. Nogle lærere fortæller konkret eleverne, at klasserummet er et træningsrum, hvor man øver sig. Fortællingen underbygges ved, at læreren anerkender elevernes indsats, så de ligesom Frida og Carla fra 3. klasse oplever, at de kan tillade sig at fejle og lære af det. 

Undervisningen varieres for at motivere alle elever

"Det er megakedeligt. De forklarer meget. Hvis der er én, der ikke forstår det, skal de forklare det igen, og så skal man sidde der i lang tid". (Magnus fra 3. klasse om fælles instruktion i klassen)

Både skoleledere, lærere og pædagoger ser den store faglige spredning i indskolingen som en udfordring. Selv fortæller eleverne, at de holder af at føle, at de lærer noget, er aktive og at deres ideer og interesser inddrages i undervisningen. At vente på at gå i gang eller kede sig, fordi opgaverne er for lette eller svære trætter dem til gengæld.

Lærerne forsøger blandt andet at imødekomme den store spredning ved at skifte mellem klasseundervisning og gruppearbejde, inddrage skolens forskellige rum og lade nogle elever gå i gang med en opgave, mens andre får en yderligere forklaring, ligesom eleverne kan arbejde sig frem i deres bøger i forskellige tempi.

Bevægelse integreres i undervisningen for at motivere og variere

”Jeg synes, man får en ny måde at læse på, når man skal læse ordet og sætte det i stavelser… Det er nemmere at læse, når man løber ned efter det.” Elev fra 1. klasse om at bevæge sig som en del af en opgave.

Mange elever nævner, at ensformigt og stillesiddende arbejde og stram voksenstyring kan trætte dem i løbet af skoledagen. Både for at styrke koncentrationen og øge forståelsen af stoffet integrerer lærere og pædagoger bevægelse og praktiske øvelser i undervisningen ved f.eks. at inddrage en fysisk aktivitet i opgaveløsningen. Variation i arbejdsformer og bevægelse kan også gå hånd i hånd, når eleverne f.eks. bruger skolegården til at udregne areal og omkreds i matematik.

Bro mellem skole og fritidsordning bygges af menneskelige relationer og steder

"Det er fedt, så ved han, hvis der er nogle piger, som er blevet uvenner i 10-frikvarteret. Så ved han det, hvis vi bliver uvenner i SFO igen.” Elev fra 3. klasse om en pædagogs tilstedeværelse gennem skoledagen.

For de fleste elever består dagen af skoletiden og et par timer i fritidsordning, inden de skal hjem. De fleste elever oplever, at fritidsordningens frie rammer giver et friskt pust som modsætning til skoletidens voksenstyring. For at skabe tryghed ønsker skolerne samtidigt at skabe kontinuitet.

Mange steder går eleverne i fritidsordning lige ved siden af eller i de samme lokaler, som de undervises i, og flere skoler sørger for, at den samme pædagog er til stede både i skolen og i fritidsordningen. Det betyder f.eks. at konflikter, der går igen, lettere kan håndteres. Børnenes roller kan også skifte fra undervisningssituationen til fritiden, og derfor kan det være nyttigt for lærere og pædagoger at få hinandens perspektiver på børnene og deres indbyrdes roller.