Hvad er god undervisning i grundskolen? Det er der mange forskellige bud på. At udvikling af undervisningen er vigtigt, er der dog bred enighed om. I et nyt vidensnotat giver EVA et bud på, hvad der kendetegner god undervisning i grundskolen. Notatet skal hjælpe lærerne med at stille skarpt på udvikling af egen praksis.
De fleste har i løbet af deres skolegang oplevet god undervisning, men spørger man, hvad der gjorde, at undervisningen var god, vil man ofte få meget forskellige svar. Det skyldes, at der ikke findes ét entydigt svar på, hvad god undervisning er, men nærmere en række svar på, hvilke elementer god undervisning kan indeholde.
I vidensnotatet Elementer i god undervisning samler EVA en række væsentlige pointer fra forskningen om, hvad der kendetegner disse elementer i grundskolen, når det drejer sig om almendidaktiske forhold. Vidensnotatet skal ses som et oplæg til, hvordan man som lærer og læreteam kan stille skarpt på undervisningen ved at reflektere over og tale om, hvad der kendetegner god undervisning. På den måde er det hensigten at understøtte udviklingen af et fælles professionelt sprog om de almendidaktiske forhold, som har betydning for undervisningens kvalitet.
God undervisning er kontekstafhængig
God undervisning er først og fremmest kontekstafhængig. Det betyder, at en lang række forhold, som udgør den kontekst, undervisningen foregår i, har betydning for kvaliteten. Det har fx betydning, hvilke og hvor mange elever der går i klassen, hvilken uddannelsesbaggrund og erfaring læreren har, og hvordan de strukturelle rammer på skolen er for fx forberedelsestid, vikardækning, kompetenceudvikling og kollegial sparring. Zoomer man endnu længere ud bliver kvaliteten af undervisningen i den enkelte klasse også påvirket af samarbejdet mellem skole og kommunal forvaltning.
”Selvom god undervisning i grundskolen ikke kan sættes på én og samme formel, er der en række elementer, som forskning ofte fremhæver som betydningsfulde for kvaliteten. Og som det derfor er vigtigt at lærere og lærerteam har et bevidst blik på,” fortæller Jesper de Hemmer Egeberg og understreger, at arbejdet med disse elementer altid må foregå i et sammenspil mellem professionelle erfaringsbaserede vurderinger og faglig teoretisk viden.
Tre overordnede dimensioner
I vidensnotatet fokuserer EVA på tre overordnede dimensioner, som har stor betydning for undervisningens kvalitet. Det drejer sig om Interaktion i undervisningen, struktur og organisering af undervisningen og læringsmiljø.
1. Interaktion i undervisningen handler grundlæggende om, hvordan læreren møder og engagerer eleverne i det faglige indhold, og hvordan lærer og elever taler sammen og interagerer i løbet af undervisningen gennem spørgsmål, instruktion og dialog. Her er det blandt andet vigtigt, at læreren kommunikerer tydeligt og meningsfuldt, at læreren bruger spørgsmål til at forbinde eleverne til det faglige stof og at læreren møder eleverne med et passende fagligt niveau og en bevidst intention med undervisningen.
2. Undervisningens struktur og organisering handler i bund og grund om, hvordan undervisningen sættes i gang og afsluttes, undervisningens aktiviteter og forløb samt om eleverne forstår sammenhængen mellem aktiviteter og dét, det er intentionen, de skal lære. Her handler det for læreren bl.a. om at igangsætte og rammesætte undervisningen på en hensigtsmæssig måde, så eleverne ved, hvad der skal ske i løbet af undervisningen, at skabe en rød tråd gennem undervisningen, og at undervisningen bliver afrundet på en måde, hvor eleverne får mulighed for at slå en knude på dét, de har lært. Det er også vigtigt at eleverne kan øve sig i det lærte undervejs.
3. Læringsmiljøet er rammen om undervisningen eller det miljø, som undervisningen foregår i, og det er grundlæggende vigtigt for elevernes læring og de konkrete aktiviteter, der finder sted i undervisningen. Når læringsmiljøet er godt, er det kendetegnet ved trygge, respektfulde og tillidsfulde relationer mellem både lærer og elever samt eleverne imellem. I forhold til læringsmiljø er det vigtigt, at læreren fokuserer på at skabe og opretholde gode relationer, at have positive forventninger til eleverne, og til klassen som helhed, samt at skabe klare rammer og rutiner i den enkelte klasse.
”Vi håber at notatets pointer vil kunne bidrage til inspiration og finde anvendelighed i praksis, og vi ser frem til at høre fra lærere og lærerteams, som har gjort sig konkrete erfaringer med at anvende notatet i det daglige arbejde,” afslutter Jesper de Hemmer Egeberg.
Om undersøgelsen
Vidensnotatet om Elementer i god undervisning er en del af projektet Perspektiver på god undervisning. Her søger EVA at nærme sig begrebet ’god undervisning’ med det formål at give lærere nogle forskningsforankrede greb og fokuspunkter, som de kan bruge til at udvikle og reflektere over egen praksis.
Udover vidensnotatet er der udviklet tre redskaber til lærere og lærerteams som bygger på notatets pointer og dimensioner. Hvert redskab sætter fokus på en af de tre overordnede dimensioner, Interaktion i undervisningen, struktur og organisering af undervisningen og læringsmiljø, og indeholder en observationsguide samt et spørgeskema til elever. Redskaberne er udviklet i tæt samarbejde med lærere. Find de tre redskaber her.
