Artikel

Ny undersøgelse: Sådan oplevede lærere og ledere, at skoleelevers trivsel og faglighed blev påvirket af coronanedlukningerne

18/05 2022

Skoleelevernes trivsel blev svækket, især under anden coronanedlukning, vurderer lærere og ledere ifølge en ny evaluering, EVA har lavet for Børne- og Undervisningsministeriet. 

Coronanedlukningerne virker nu som et fjernt, ubehageligt minde, men efterdønningerne præger stadig livet på skolerne. Senest er de særlige frihedsgrader, som skolerne fik mulighed for at benytte sig af under corona, blevet forlænget til at vare skoleåret ud.

I en ny undersøgelse, EVA har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet, samles der op på, hvordan skoleledere og lærere vurderer, at elevernes trivsel og faglighed blev præget af de to nedlukninger i 2020 og 2021 og restriktionerne i forbindelse med genåbningerne.

Undersøgelsen beskriver også, hvordan skolerne har benyttet sig af de særlige frihedsgrader.

Du kan læse de vigtigste resultater af undersøgelsen her:

Svækket trivsel, især under anden nedlukning

Elevernes trivsel er ifølge skoleledere og lærere generelt blevet svækket - især under den langvarige anden nedlukning, som for de ældste elevers vedkommende varede næsten fire måneder og strakte sig godt ind i foråret 2021.

Den dårligere trivsel hænger især sammen med, at de sociale fællesskaber er blevet udfordret, og at lærernes relationsarbejde ift. eleverne har haft sværere vilkår.

Det er især trivslen hos de i forvejen udsatte eller særligt udfordrede elever, som ledere og lærere oplevede blev forringet. Lederne og lærerne har dog samtidig en oplevelse af, at muligheden for nødpasning på skolerne har holdt hånden under dem, der har taget imod tilbuddet.

Undersøgelsen viser også, at skolerne i det nuværende skoleår 2021/2022 har særligt fokus på, hvordan de styrker trivslen hos de elever, der har haft det svært under corona.

Udvalgte tal 

  • 71 % af skolelederne vurderer, at perioden har haft en lidt negativ (63 %) eller meget negativ (8 %) betydning for trivslen blandt elevgruppen som helhed.
  • 95 % af skolelederne har iværksat trivselsindsatser ift. hele klasser (fx lejrskole, ekskursioner, trivselsbånd mv.)

 

Fagligt stærke elever vurderes at klare fjernundervisning bedst

Skolelederne vurderer, at fagligt stærke elever har haft det største læringsudbytte under nedlukningerne og genåbningerne. Det skyldes, at man oplever, at de har haft bedre forudsætninger for at bevare motivation og selvdisciplin end elever, som er fra socialt udsatte hjem eller fra hjem uden dansktalende forældre.

Ledere og lærere vurderer, at eleverne generelt har klaret sig bedst i de store fag -  dansk, matematik og engelsk. Det er også de fag, der har været størst fokus på i perioden. Til gengæld påpeger skolelederne, at der er et behov for et løft i de praktisk-musiske fag og i naturfagene – særligt i udskolingen.

Skoleledernes og lærernes vurderinger flugter umiddelbart med resultaterne af de nationale test for skoleåret 2020/2021, hvor flere elever har opnået gode resultater i dansk (læsning) og i engelsk ift. 2019/2020, mens der er stabilitet i matematik. Dog skal nævnes, at testene er afviklet senere end de plejer, hvilket kan påvirke resultaterne i positiv retning.

Udvalgte tal

  • 75 % af skolelederne vurderer, at perioden med nedlukninger og genåbninger fra marts 2020 og frem til slutningen af skoleåret 2020/2021 har haft en lidt negativ (67 %) eller meget negativ (8 %) betydning for den samlede elevgruppes læringsudbytte.
  • 87 % af skolerne har iværksat tolærerordninger for at understøtte elevernes læring og trivsel oven på perioden med nedlukninger og genåbninger.

Skolerne har forholdt sig forskelligt til de ekstraordinære frihedsgrader

Undersøgelsen viser, at skolerne har forholdt sig meget forskelligt til de fire ekstraordinære frihedsgrader, som de kunne benytte sig af i skoleåret 2021/2022.

  • 55 % af skolerne har benyttet sig af de udvidede muligheder for at konvertere understøttende undervisningstimer (UUV-timer). Timerne er blevet brugt fx til tolærerordninger og til at forkorte skoledagens længde.
  • 43 % af skolerne har fraveget målsætningen om fuld kompetencedæknings-grad.
  • 13 % af skolerne har helt droppet elevplanerne, 33 % giver forældrene en anden form for tilbagemelding om deres børns udvikling
  • 27 % angiver, at kvalitetsrapporten er droppet helt denne gang.

Det bygger erfaringsopsamlingen på

  • En spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på folkeskoler samt fri- og privatskoler i perioden oktober-november 2021. I alt 1.685 skoleledere er blevet inviteret til at deltage. I alt 751 ledere har besvaret spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 45 %.
  • Casebesøg på fem grundskoler i fem forskellige kommuner med en vis geografisk variation. Interview med i 23 lærere og pædagoger, 26 elever på mellemtrinnet og i udskolingen, og 5 skoleledere. Skolechefer fra de fem kommuner er også blevet interviewet.