International inspiration

USA's Institut for Skoleledelse: Tre udfordringer for skolelederen

13/03 2018
Skribent

Marie Louise Poulsen

Kommunikationskonsulent
+45 3525 4639

Skoleledere kan styrke deres ledelse ved at skubbe trangen til at handle i baggrunden og tænke deres opgaver mere strategisk, mener Jason Dougal, direktør for USA's Nationale Institut for Skoleledelse. 

Hvilke store udfordringer står skoleledere over for i dag? Og hvordan kan de blive endnu bedre til at håndtere dem? Danmark står ikke alene med spørgsmål om, hvordan skoleledere kan bedrive effektiv ledelse, der kvalificerer elevernes læring og trivsel og styrker lærernes mulighed for at bedrive god undervisning.

Skolelederen kan ikke kontrollere sin skole
Den amerikanske direktør for Det Nationale Institut for Skoledelse i USA, Jason Dougal, står i spidsen for nogle af USA's mest omfattende programmer for især ledere for offentlige skolee. Han nikker genkendende til, at skolelederens rolle er yderst kompleks og at det er vanskeligt at sammensætte en uddannelse, der matcher den virkelighed, skolelederne står i.

”En skole er en både dynamisk og kompleks institution at skulle lede. Børn, lærere og pædagoger og noget så abstrakt som viden og undervisning udgør skolens maskinrum, og det er en kontekst, skolelederen ikke kan kontrollere. Ikke desto mindre skal han eller hun lede og stå i spidsen for den,” siger Jason Dougal.

Det nationale institut for skoleledelse i USA (NISL):

NISL er en privat, men non-profit uddannelsesinstitution, der udspringer af USA’s Nationale institut for Uddannelse og Økonomi, der forsker i uddannelsessystemer verden rundt. NISL uddanner skoleledere over hele USA. Et uddannelsesprogram bygges op om ledere på tværs af skoler i en kommune og er altså ikke rettet mod individuelle deltagere. Analyser peger på, at uddannelsesprogrammet styrker fx elevernes præstation inden for matematisk og engelsk.

Jason Dougal er direktør for instituttet.

http://www.nisl.org/faq/

Elever skal udvikle skarpe læringsstrategier
Han mener, at skolelederen kun har fået behov for en endnu bredere palet af kompetencer i løbet af de seneste år som følge af en række overordnede udfordringer, der præger mange skolelederes hverdag.

Den første handler om, hvad skolens elever skal lære. Jason Dougal peger på, at skoler i USA er præget af et grundlæggende dilemma: På den ene side er man fokuseret på målbare resultater i forskellige nationale tests. På den anden side er de fleste enige om, at hvis eleverne skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked, skal de kunne andet end at svare rigtigt på multiple choice-tests:

”Hver eneste elev skal være i stand til at reflektere på et meget højt niveau og være skarpt trænet i læringsstrategier, for det eneste, vi med sikkerhed kan sige om deres fremtid er, at de vil skulle lære nyt og fortsætte med at uddanne sig gennem hele livet,” siger Jason Dougal.

Lærerne skal have mulighed for at dygtiggøre sig hele livet
Derfor er lærernes kompetencer ifølge Jason Dougal skoleledernes næste store udfordring. Amerikansk forskning peger på, at lærere har en meget stejl læringskurve de første tre år af deres professionelle virke, hvorefter kurven stabiliserer sig. Jason Dougal mener, at det skyldes, at lærere arbejder meget alene, og derfor bør skoleledere i højere grad skabe teams og mentorordninger, der giver lærerne mulighed for dygtiggøre sig gennem hele livet.

Her mener Jason Dougal, at amerikanske skoler bør lade sig inspirere af skoler i fx Singapore, hvor mentorordninger og kompetenceudvikling i teams er en formaliseret del af lærernes job. Men det kræver, at lederne lader nogle lærere træde i forgrunden:

”Skoleledere skal blive bedre til at fordele ansvar og udviklingsopgaver blandt dygtige lærere. Det skal ikke kun handle om lærerens anciennitet. Som leder skal man turde sige til en lærer, ung eller gammel: Du er særligt dygtig til at undervise på i geometri, og derfor skal du være mentor for en gruppe lærere med det fokus. Når lederen tør fremhæve, at én lærers arbejde fungerer særligt godt, sætter lederen også en retning for, hvor de andre lærere skal bevæge sig hen med deres undervisning,” forklarer Jason Dougal.

Lederen skal kombinere strategisk tænkning og fokus på læring
En tredje grundlæggende udfordring for skolelederen i forhold til at understøtte arbejdet med elevernes læring er ifølge Jason Dougal, at der stadig er langt fra forskning om undervisning til lærernes praksis. Kun få skoleledere og lærere kender og bruger forskning til at skabe den bedst mulige undervisning.

Her ligger endnu en vigtig opgave for lederen. Men som med de to forrige udfordringer kan den opgave kun løses, hvis lederen tænker strategisk og tilpasser forskningen til sin vision for skolen, siger Jason Dougal.

For Jason Dougal er der ikke noget dilemma i at mene, at skolelederens største udfordring er strategi og samtidigt insistere på, at forbedring af elevernes læring og trivsel og lærernes arbejde er kernen i skolelederens opgave:

”Mange ledere – det gælder både skoleledere og andre – er blevet ledere, fordi de er succesrige praktikere og handlingens mænd eller kvinder. De har i forvejen stort kendskab til lærergerningen, til elevernes behov og undervisning. Det, de skal trænes i, er i virkeligheden at træde et skridt tilbage. De skal lære den strategiske tilgang til opgaver og skubbe deres trang til at handle operationelt lidt i baggrunden,” siger Jason Dougal.

Artiklen er en del af serien
International inspiration til skoleledelse

International inspiration er navnet på en artikel-serie, der i foreløbigt tre artikler i EVA’s emagasin og på eva.dk vil belyse nogle af de udfordringer, skoleledelser og skoleledere står med. 

Artiklerne vil se på, hvordan andre lande løfter udfordringerne, og indeholder således ikke resultater fra EVAs egne undersøgelser. I stedet diskuteres problemstillinger og potentialer, som EVA’s undersøgelser og analyser har beskæftiget sig med.

Viden og vurderinger fra forskere og praktikere uden for EVA afspejler således ikke nødvendigvis EVAs analyser eller perspektiv. Det er derimod viden og vurdering, som vi mener kan være med til at supplere den viden, som vi i øvrigt videregiver til vores læsere.