ARTIKEL

3 tiltag der kan få flere ufaglærte i uddannelse

29/01 2015

Danmark har brug for faglært arbejdskraft. Prognoser viser, at vi i nær fremtid risikerer at mangle et stort antal faglærte, hvis ikke der sættes ind med tiltag, som fremmer lysten blandt både unge og voksne til at tage en erhvervsuddannelse

EVA har i en ny, stor undersøgelse med titlen Fra ufaglært til faglært identificeret barrierer for af ufaglærte går i gang med en uddannelse, og fundet frem til en række faktorer som kan give flere ufaglærte lyst til at blive faglærte.

Risiko for ledighed har stor betydning for lysten til at blive faglært

Ledighed eller en høj risiko for at blive ledig har stor betydning for ufaglærtes lyst til at blive faglærte. Blandt de ufaglærte, der kun ser en lille eller meget lille risiko for at blive ledig, har 14 % i høj grad eller i nogen grad lyst til at blive faglært, mens 51 % af de ufaglærte, der ser en stor eller meget stor risiko for at blive ledig, har lyst til at blive faglærte. Men også andre forhold kan fremme, at flere ufaglærte vælger en erhvervsuddannelse.  

 

1.     At arbejdsgivere, ledere og kolleger opfordrer til uddannelse

Det virker motiverende på de ufaglærte at blive opfordret til at starte på en erhvervsuddannelse af deres kolleger, leder eller arbejdsgiver. Blandt de ufaglærte, der er blevet opfordret at deres arbejdsgiver til at tage en uddannelse, er det hver 3. som i høj eller nogen grad har lyst til at gå i gang med en uddannelse, mens det samme kun er tilfældet for 20 % af de faglærte, som ikke er blevet opfordret.

Kollegernes påvirkning er endnu større: Blandt de ufaglærte, som er blevet opfordret til uddannelse af deres kolleger, er det 46 % som har lyst til at gå i gang med en uddannelse inden for de næste fem år.        

 

2.     At ufaglærte vejledes om mulighederne for at blive faglærte på afkortet tid

Undersøgelsen viser, at 68 % af de ufaglærte ikke har modtaget vejledning om uddannelse inden for de seneste fem år, og 54 % svarer at de i mindre grad eller slet ikke har kendskab til at en erhvervsuddannelse kan tages som et afkortet forløb. Den manglende viden blandt ufaglærte om deres muligehder for uddannelse gør det vanskeligt at vælge eller fravælge en erhvervsuddannelse på et reelt grundlag. Undersøgelsen peger derfor på, at der er brug for at vejlede de ufaglærte bedre, herunder om de muligheder, der ligger i den nye erhvervsuddannelse for voksne.

 

3.     At de basale skrive-, læse og regne-kompetencer blandt ufaglærte styrkes

31 % af de ufaglærte er usikre på om de rent fagligt vil kunne klare en erhvervsuddannelse. Samtidig viser statistiske analyser at ufaglærte, der vurderer, at de rent fagligt vil kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, har ni til ti gange så stor sandsynlighed for at starte på en erhvervsuddannelse, i forhold til dem der ikke vurderer, at de har de faglige forudsætninger. Det viser, hvor vigtigt det er, at de ufaglærte har eller får gode almene færdigheder som at kunne læse, skrive og regne på et tilstrækkeligt niveau – færdigheder som de fx kan få ved at deltage i FVU eller avu. 

Fakta fra undersøgelsen:

  • 10 % af de ufaglærte i alderen 25-54 år, dvs.   ca. 25.000 personer har i høj grad lyst til at tage en erhvervsuddannelse

  • Tæller man dem med, som i nogen grad har lyst   til at tage en eud, er tallet 50.000 personer eller ca. 20 % af de ufaglærte   i aldersgruppen.

  •  Kun 8500 har dog i årene 2008-12 rent faktisk gennemført en eud.