Artikel

4 udfordringer, den nye FGU skal løse

09/08 2019

Hvordan vil praksisorienteret undervisning se ud i en FGU-sammenhæng? Hvordan kan forskellige lærerkompetencer bringes i spil i et stærkt samarbejde på de nye skoler? Chefkonsulent Pernille Hjermov fra EVA peger på fire udfordringer, som ledelse og lærere på FGU står over for fra august

Da den nye forberedende grunduddannelse (FGU) i sidste uge slog dørene op for første gang, var der tale om startskuddet til en stor og omfattende reform af de forberedende tilbud til de unge, der ikke går den lige vej fra grundskole til en ungdomsuddannelse. Både uddannelsernes organisering, didaktik og kompetencemål er nye, og målet er, at de unge i langt højere grad skal komme videre i uddannelse og job.

Pernille Hjermov, som bl.a. står bag en række af de undersøgelser, der ledte til reformen og den nye FGU, peger her på fire udfordringer, som ledelser og lærere står over for, når de vil indfri ambitionerne om, at FGU skal blive et bedre springbræt for job og uddannelse for de unge.

Udfordring 1: At skabe en helhedsorienteret og praksisbaseret undervisning

Ledelse og lærere skal virkeliggøre det vigtige grundprincip for den nye FGU: At undervisningen bliver helhedsorienteret og praksisbaseret. Det betyder, at eleverne undervises i at anvende det, de lærer, i relevante sammenhænge. En analyse fra EVA har tidligere vist, at eleverne især motiveres, når undervisningen er orienteret mod at løse praksisrelevante opgaver i et sjovt og udfordrende fællesskab.

Spørgsmålet er derfor, hvordan de nye FGU-skoler vil udfolde en praksisbaseret undervisning. Den store opgave for lærerne bliver at tilpasse undervisningen, så alle elever oplever, at de lærer noget, de kan bruge i praksis.
 

Udfordring 2: At skabe stærke lærerteams med en ny og fælles faglighed

FGU’s lærere kommer med forskellige erfaringer og kompetencer. Alle, også lærere med specialpædagogiske kompetencer som fx ordblindelærere skal spille en central rolle i undervisningen i FGU. Tanken er, at de forskellige fagligheder skal bringes i spil og supplere hinanden, når lærerne arbejder sammen i teams.

Derfor bliver det afgørende, hvordan ledelsen sammensætter lærerteams og hvilke rammer, lærerne får til at samarbejde. En stor opgave for de pædagogiske ledere i FGU bliver derfor at sikre, at lærerne kan trække på de mange forskellige kompetencer, de bringer med ind i FGU og samtidig opbygge en ny fælles profession, der er særlig for FGU. Hvordan det vil ske i praksis, vil de næste år vise. 
 

Udfordring 3: At sikre et godt samarbejde med andre aktører, så FGU bliver en sammenhængende vej til uddannelse og job

Målet med FGU er at flere unge skal motiveres og få de nødvendige kompetencer til at fortsætte i uddannelse eller komme ind på arbejdsmarkedet efter FGU. Derfor er et af de nye grundprincipper for FGU, at en elevs FGU-forløb skal være en del af en sammenhængende uddannelsesplan. Planen lægges i første omgang i fællesskab med en kommunal vejleder. Vejledningen fortsætter, mens eleven går på FGU, så meningen med forløbet står klart hele vejen igennem, og så eleven undervejs i FGU fx kan afprøve en erhvervsuddannelse. Det stiller store krav til samarbejdet mellem FGU-skoler, kommuner, ungdomsuddannelse og andre samarbejdspartnere, fx erhvervslivet.

Det bliver afgørende, hvordan den kommunale ungeindsats arbejder sammen med FGU-institutionerne for at understøtte, at elevens uddannelsesplan er meningsfuld og bliver omsat til en god forløbsplan i FGU. Og det bliver afgørende, hvordan der skabes gode overgange fra FGU til de uddannelser og jobs, de unge fortsætter i.

Udfordring 4: At sørge for, at FGU bliver et inspirerende og attraktivt socialt miljø for de unge

FGU-skolerne har også til opgave at skabe en række attraktive læringsmiljøer med et stærkt socialt miljø og med fælles aktiviteter for de unge. Eleverne skal også have mulighed for at udfolde deres kreative evner og udvikle sig inden for andre områder end de faglige,,fx ved at dyrke idræt, musik, tage på museum og andre ekskursioner og deltage i sociale arrangementer.

Det bliver derfor spændende at se, hvordan man på skolerne vil understøtte, at FGU også har som mål at skabe grobund for, at eleverne også oplever at være en del af et ungdomsmiljø.

Fakta om ny FGU (Forberedende grunduddannelse)

Hvem er eleverne: Målgruppen for FGU er unge under 25 år, der har brug for færdigheder, afklaring og motivation til at begynde en ungdomsuddannelse eller komme i job. Eleverne starter på FGU efter en målgruppevurdering i den nye kommunale ungeindsats i den kommune, hvor den unge bor.

Hvem er lærerne: Underviserne på de nye FGU-skoler kommer typisk enten fra de tidligere produktionsskoler, fra VUC eller som koordinatorer og undervisere på EGU-forløb.

Hvad er en FGU-institution: FGU erstatter en række af de tidligere forberedende tilbud for målgruppen. Det drejer sig om produktionsskoletilbud, almen voksenuddannelse (avu), kombineret ungdomsuddannelse (kuu) og erhvervsgrunduddannelsen (egu). Derudover drejer det sig om ordblindeundervisning for voksne (obu) samt forberedende voksenundervisning (fvu), som ligeledes integreres i den nye uddannelse for de unge i målgruppen for FGU.

Hvor udbydes FGU: 27 nyetablerede institutioner udbyder FGU på i alt 88 FGU-skoler fordelt over hele landet. Det betyder, at der i næsten alle kommuner findes en FGU-skole.

Hvad er et FGU-spor: Hver FGU-institution udbyder tre forskellige uddannelsesspor: En almen grunduddannelse (agu), en produktionsgrunduddannelse (pgu og en erhvervsgrunduddannelse (egu). På de to sidstnævnte foregår undervisningen inden for forskellige faglige temaer som fx Kommunikation og medier og Sundhed og ernæring. Udgangspunktet for agu er undervisning i almene fag som dansk og matematik tilrettelagt på en praksisrettet måde. Desuden skal alle elever med den nye FGU bestå en afsluttende prøve.