ARTIKEL

Forskere: Overvej alkohols rolle i studiestarten

22/08 2019

Alkohol er en integreret del af de uformelle studiestartsaktiviteter på mange videregående uddannelser. To forskere i alkoholkultur giver deres bud på, hvilken rolle alkohol spiller for de nye studerende på de videregående uddannelser.

Alkohol er en integreret del af de uformelle studiestartsaktiviteter på mange videregående uddannelser. En ny minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) peger på, at der er en sammenhæng mellem de studerendes alkoholforbrug i studiestart og i hvor høj grad, de studerende føler sig som en del af fællesskabet på studiet, et halvt år senere.

I en spørgeskemaundersøgelse angav 52 % af de studerende, der ikke indtog alkohol som et led i studiestarten, at de i høj eller meget høj grad er enige i, at de andre studerende generelt er imødekommende. Til sammenligning gælder det samme for 74 % af de studerende, der drak seks eller flere genstande tre eller flere dage om ugen under studiestarten. Samme mønster viser sig, når de studerende bliver spurgt, om de føler sig velkomne på studiet, og om de er på bølgelængde med deres medstuderende.
 

Alkoholforbrug har betydning for den sociale integration

”Alkohol er en del af dansk kultur. Mange danskere har siden teenageårene lært, at når man som ung skal være sammen om noget, så er det ofte alkohol,” fortæller antropolog og professor ved Center for Rusmiddelforskning, Torsten Kolind, der har forsket i unges alkoholforbrug og festkultur. ”Når en masse unge mennesker, der ikke kender hinanden, mødes på en videregående uddannelse, er det derfor naturligt, at det er alkohol, man vælger at være sammen om,” fortsætter han.

”Alkohol er en del af dansk kultur. Mange danskere har siden teenageårene lært, at når man som ung skal være sammen om noget, så er det ofte alkohol,” fortæller antropolog og professor ved Center for Rusmiddelforskning, Torsten Kolind, der har forsket i unges alkoholforbrug og festkultur. ”Når en masse unge mennesker, der ikke kender hinanden, mødes på en videregående uddannelse, er det derfor naturligt, at det er alkohol, man vælger at være sammen om.”

 

Torsten Kolind, antropolog og professor ved Center for Rusmiddelforskning

Mette My Madsen er ph.d. i antropologi og har forsket i studiestartskulturen på DTU. Hun supplerer Torsten Kolinds pointer, idet hun forklarer, at danskerne tilskriver alkohol positive sociale egenskaber: ”Vi forbinder alkohol med en følelsesmæssighed åbenhed. Alkoholen bliver et værktøj til at komme hinanden ved.” Hun tilføjer, at de studerende i hendes forskningsprojekt oplevede, at de i højere grad følte sig trygge på studiet efter at have mødt deres medstuderende til fest. ”Mange studerende fremhævede, at hvis de havde mødt nogen, de ikke kendte, til en fest og havde skejet ud sammen, så hang den oplevelse ved efterfølgende. Det er svært at blive intimideret af nogen, man har været fuld og fjollet sammen med. De studerende beskrev det som en tryghed i deres hverdag på campus, at afstanden til deres medstuderende var blevet mindre. På den måde kan det at deltage i fest- og alkoholkulturen på en uddannelse være en måde at skabe social integration,” siger Mette My Madsen.

Torsten Kolind uddyber, at netop det at skabe oplevelser, hvor man sammen har skejet ud, kan være med til at øge den sociale integration: ”Mange fortæller, at det at gå på druk sammen gør, at de kan fortælle en form for overskridelseshistorier, om de ting de har gjort og oplevet, mens de var fulde. Historierne er anledning til grin og kan være med til at forstærke sammenholdet blandt dem, der er med i fortællingen,” siger han og fortæller, at mange studier peger på, at alkohol kan være med til at skabe sociale relationer og sammenhold - også på videregående uddannelser.

 

Dem, der ikke drikker, og dem, der drikker mest, har højere frafaldsrisiko

EVA’s minianalyse viser, at der også er sammenhæng mellem de studerendes alkoholindtag i studiestarten og risikoen for førsteårsfrafald samt den tid, de studerende bruger på faglige aktiviteter. De studerende, der drikker mest, ikke kun er dem, der er bedst socialt integreret seks måneder efter studiestart, det også er dem, der bruger mindst tid på faglige aktiviteter. Desuden er førsteårsfrafaldet højere både blandt studerende, der ikke drikker, og dem der drikker mest, sammenlignet med de resterende studerende.

”Både dem, der drikker mere end de andre, og dem, der vælger ikke at drikke, repræsenterer en anderledes måde at opføre sig på. De forstår ikke den sociale regler, der gælder, når man drikker. Og de kan ikke tilpasse sig den gældende kultur. Derfor er det heller ikke overraskende, at disse studerende har højere risiko for at falde fra,” forklarer Mette My Madsen.

”Både dem, der drikker mere end de andre, og dem, der vælger ikke at drikke, repræsenterer en anderledes måde at opføre sig på. De forstår ikke de sociale regler, der gælder, når man drikker. Og de kan ikke tilpasse sig den gældende kultur. Derfor er det heller ikke overraskende, at disse studerende har højere risiko for at falde fra.”

 

Mette My Madsen.

”Det betyder dog ikke, at man nødvendigvis kan løse problemet ved at få de universitetsstuderende, der ikke drikker, til at drikke. At drikke alkohol er ikke ensbetydende med, at man bliver bedre socialt integreret og undgår at droppe ud. Hvis indtaget af alkohol skal have en positiv effekt, kræver det, at den studerende forstår, hvad det er alkohollen skal bidrage med og oplever det som meningsfuldt,” fortsætter hun.

Torsten Kolind påpeger ligeledes, at sammenhængen mellem både alkoholindtaget i studiestarten og den tid, de studerende bruger på faglige aktiviteter, samt sammenhængen mellem alkoholforbruget og førsteårsfrafaldet er komplekse: ”På den ene side kan sammenhængene være et udtryk for, at alkohol til en vis grænse kan være med til at integrere de studerende, og at de studerende, der ikke drikker, føler sig ensomme og socialt utilpasse i den festkultur, der er på de videregående uddannelser,” fortæller han og fortsætter: ”På den anden side er det også muligt, at de studerende, der ikke drikker, generelt er mere fokuserede på det faglige, og at de måske derfor er hurtigere til at vurdere, om studiet er noget for dem. De studerende, der er mere optagede af festerne, når måske ikke denne refleksion lige så hurtigt.”

 

”På den anden side er det også muligt, at de studerende, der ikke drikker, generelt er mere fokuserede på det faglige, og at de måske derfor er hurtigere til at vurdere, om studiet er noget for dem. De studerende, der er mere optagede af festerne, når måske ikke denne refleksion lige så hurtigt.”

 

Mette My Madsen, ph.d. i antropologi

Mette My Madsen forklarer, at studiestarten er et socialt forløb, men at den samtidig er med til at introducere de nye studerende for en bestemt faglighed, og at den har betydning for, hvordan det sociale miljø bliver på årgangen: ”Tutorerne har gennem deres studietid tilegnet sig en bestemt måde at opføre sig på på studiet - en måde, der er fagligt og institutionelt funderet. I studiestarten er de med til at give den kultur videre til de nye studerende, og den bliver toneangivende for, hvordan de studerende efterfølgende interagerer med hinanden – også i det faglige. På den måde introducerer de forskellige studiestartsaktiviteter, herunder forskellige alkohollege, ikke kun de studerende til hinanden, men også til en faglig kultur og identitet, der er knyttet til studiet.” Mette My Madsen påpeger, at hvis man som institution har et ønske om at nedbringe alkoholforbruget i studiestarten, er det vigtigt, at være bevidst om, at man risikerer at tage et vigtigt værktøj fra nogen: ”I stedet for at forbyde må man spørge sig selv, hvad det væsentligste ved alkohol er i en studiestartssammenhæng, og om det er muligt at opnå det samme på en anden måde.”