DEBAT

Husk de læsesvage voksne i trepartsforhandlingerne

11/10 2017
Skribent

Mikkel Haarder

Direktør
+45 3525 4689

En af de hårde nødder, som trepartsforhandlinger gerne skal knække, er at give flere voksne bedre grundlæggende kompetencer i at kunne læse, skrive og regne.

Debatindlægget er bragt i Altinget 11/10/2017.

Her mens trepartsforhandlingerne kører på deres højeste, er det værd at minde hinanden om nogle af de hårde nødder, som forhandlingerne gerne skal knække. En samfundsudfordring, som ligger mig meget på sinde, er mange voksnes svage grundlæggende færdigheder.

Ifølge den internationale PIACC-undersøgelse har 600.000 voksne danskere svage læsefærdigheder, cirka lige så mange har svage regnefærdigheder og én million voksne har svage it-færdigheder. De graverende tal er velkendte for mange af os i Uddannelsesdanmark, men ikke desto mindre består problemet. Her er der en stor opgave at løfte – og parterne, der for tiden er bænket rundt om forhandlingsbordet, kan spille en afgørende rolle.

Før sommer deltog jeg i en høring på Christiansborg om svage læse-, regne- og it-færdigheder, og hvad de betyder for vores arbejdspladser, uddannelsesniveau og vækst. Som led i høringen fortalte tre personer, som på hver deres måde har stået i spidsen for succesfulde indsatser, om hvad der skal til, hvis alle danskere skal have de grundlæggende færdigheder på plads. Jeg noterede mig tre væsentlige pointer, som er værd at have for øje – både ved forhandlingsbordet og når forhandlingsresultaterne lidt senere skal ”ud at arbejde” på arbejdspladser og skoler.

Pointe 1: Sæt ind på virksomheds- eller brancheniveau
En af høringens deltagere var Grethe Madsen, der er fællestillidsrepræsentant for FOA-ansatte i Ringkøbing-Skjern Kommune. Hun har været med til at gennemføre en screenings- og undervisningsindsats målrettet medarbejderne i kommunens sundheds- og omsorgsforvaltning.

Mange læsesvage har dårlige skoleerfaringer og synes, det er flovt ikke at kunne læse ordentligt. For at bryde tabuet valgte Grethe og hendes kolleger at tilbyde læsescreening til hundredevis af medarbejdere fremfor at pege en særlig gruppe ud. Det virkede: Størstedelen af medarbejderne takkede ja til screening, og de fleste af dem, der viste sig at have svage læsefærdigheder – hvilket var knap halvdelen - tog imod det efterfølgende tilbud om læseundervisning.

Pointe 2: Fortsæt og styrk det opsøgende arbejde
For en lille eller mellemstor virksomhed kan det virke uoverskueligt at komme i gang med screening og undervisning. En anden af høringens deltagere var Solveig Poulsen, der er direktør i AOF Center Sydjylland. Hun havde gode erfaringer med at opsøge lokale virksomheder, som på den måde får øjnene op for muligheden for virksomhedsforlagt undervisning, der er er tilpasset behovene hos den enkelte virksomhed og dens medarbejdere. En sådan opsøgende indsats kan være det lille, venlige skub, der får en mindre virksomhed til at benytte tilbuddet om et skræddersyet forløb.

Pointe 3: Kobl indsatsen til forretningen og arbejdsopgaverne
Hvis direktøren og mellemlederen skal kunne se fidusen i, at virksomhed og medarbejdere bruger tid og energi på undervisning, skal det være tydeligt, hvordan indsatsen bidrager til forretningen. På samme måde skal medarbejderen kunne se for sig, at de styrkede færdigheder vil være en hjælp i hverdagen på arbejdspladsen. Og så skal indsatsen selvfølgelig være afstemt med produktionen og de daglige arbejdsopgaver.

En tredje deltager i høringen var udviklingschef Frederik Madsbjerg, som fortalte om Danske Fragtmænds interne moduluddannelse, som er rettet mod virksomhedens 550 lager- og terminalmedarbejdere, hvoraf mange er svage læsere. Hos Danske Fragtmænd lægger man stor vægt på, at chauffører og lagermedarbejdere kan læse og skrive, så de kan håndtere GPS, smartphones og infoskærme. Moduluddannelsen tager udgangspunkt i hverdagen i lastbilen og på lageret, og den er tilrettelagt i samarbejde med lokale chefer, så det ikke går ud over forretningen, at medarbejdere går til undervisning fremfor at fragte gods.

Jeg håber, at parterne rundt om forhandlingsbordet vil lytte til Grethe, Solveig og Frederik og lade sig inspirere af deres erfaringer. Der er bred enighed om, at der er et stort samfundsmæssigt potentiale i at få de grundlæggende færdigheder på plads hos langt flere voksne. Så langt så godt. Et oplagt næste skridt kunne være at skrue op for volumen. Jeg håber, at parterne om trepartsbordet bliver enige om at gøre noget ved, at alt for få læsesvage voksne lærer at læse. Lad det gjalde fra fagforeningskongresser og arbejdsgiverårsmøder, fra grundlovstaler og borgmesterstole: Det her må vi gøre noget ved!