Artikel

Reformen gav ikke flere voksne på erhvervsuddannelserne

10/07 2020

Flere elever på styrkede og mere attraktive uddannelser. Det var målet med erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft i august 2015. En målsætning som blandt andet skulle komme arbejdsmarkedets stigende behov for faglærte i møde. Derfor oprettede man erhvervsuddannelse for voksne (euv), som specifikt skulle gøre det mere attraktivt for voksne at tage en erhvervsuddannelse. Men er det lykkes? Har reformen gjort en positiv forskel?

Samlet set er svaret nej. Vejen fra ufaglært til faglært er ikke blevet styrket med reformen. Det på trods af, at erhvervsuddannelsesreformen i 2015 blev indført i lyset af udsigten til et stigende behov for faglærte og et samtidig faldende behov for ufaglærte på det danske arbejdsmarked. Det viser EVA’s undersøgelser af reformens betydning for tilgang, gennemførelse og frafald blandt voksne på hhv. erhvervsuddannelsernes grund- og hovedforløb.

For at imødekomme udviklingen på arbejdsmarkedet, blev man i en meget bred forligskreds blandt Folketingets partier enige om, at det var nødvendigt dels at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne, men også at nedbringe frafaldet og øge andelen af elever, som gennemfører den uddannelse, de har påbegyndt. Derfor blev der med reformen igangsat en række initiativer, heriblandt indførelsen af skærpede adgangskrav til grundforløbet og overgangskrav til hovedforløbet samt realkompetencevurderinger af alle voksne ansøgere på 25 år eller derover. Det sidste med henblik på at skabe en afkortet og mere overskuelig vej fra ufaglært til faglært.

Hos EVA har vi undersøgt reformens betydning for tilgang, gennemførelse og frafald blandt voksne på hhv. erhvervsuddannelserne grundforløb og hovedforløb. Det har vi gjort ved at sammenligne tre skoleår før reformen med fire skoleår efter. Baggrunden for undersøgelserne er, at der igennem det seneste årti samlet set har været faldende søgning mod erhvervsuddannelserne. I denne artikel samler vi de vigtigste fund fra de to undersøgelser for på denne måde at skabe et overblik over, hvorvidt en væsentlig del af målsætningen med erhvervsuddannelsesreformen er blevet indfriet.

Færre voksne påbegynder en erhvervsuddannelse

Undersøgelserne viser, at antallet af voksne, som påbegynder et grund- eller hovedforløb på erhvervsuddannelserne, samlet set er faldet med 13 procent efter reformen. Faldet dækker imidlertid over meget forskellige udviklingstendenser på såvel grund- og hovedforløb som mellem de fire hovedområder; Omsorg, sundhed og pædagogik, Fødevarer, jordbrug og oplevelse, Teknologi, byggeri og transport samt Kontor, handel og forretningsservice.

På hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik er tilgangen til grundforløbene mere end fordoblet. Tilgangen til hovedforløbene er derimod faldet med en tredjedel. Udviklingen skal ses i lyset af de skærpede overgangskrav fra grundforløb til hovedforløb, som blev indført med reformen. De nye krav betyder, at mange af dem, som før reformen blev optaget direkte på hovedforløbet inden for social- og sundhedsuddannelserne, nu er nødt til først at gennemføre et grundforløb.

På den baggrund kunne man forvente, at tilgangen til hovedforløbene efter noget tid ville nå op på samme niveau som før reformen, i takt med at de voksne overgik fra grundforløb til hovedforløb. Det er imidlertid ikke tilfældet. Analyserne viser således, at tilgangen til hovedforløbene fortsat er markant lavere fire år efter reformen sammenlignet med årene før reformen. Den lavere tilgang kan hænge sammen med de skærpede adgangskrav på grundforløbet, som gør, at mange af dem, der før reformen startede på social og sundhedsuddannelserne, ikke kan leve op til de nye krav.

Men der kan også være andre grunde til den lave tilgang til hovedforløbet. Med reformen blev der fx gennemført ændringer af de økonomiske vilkår for eleverne. Muligheden for at få elevløn under grundforløbet blev erstattet af SU for de elever, som ikke havde en aftale med en virksomhed. Derudover blev rammerne for udbud af praktikpladser ændret i kølvandet på reformen. Man erstattede således den statslige dimensionering af udbuddet samt skolernes adgang til at anvise praktikpladser inden for fastsatte rammer (den såkaldte 50/50-regel) med en mere decentral model, hvor det er kommunerne og regionerne, som udbyder de praktikpladser, de har brug for og alene bestemmer, hvilke elever de ønsker at indgå et ansættelsesforhold med. De konkrete virkninger af disse tiltag har dog ikke været en del af vores undersøgelser.

På hovedområderne Fødevarer, jordbrug og oplevelse samt Teknologi, byggeri og transport er tilgangen til grundforløbene faldet med hhv. 25 og 11 procent, mens tilgangen til hovedforløbene er steget med hhv. 2 og 6 procent. Der er altså flere, som påbegynder hovedforløbene, på trods af det markante fald i tilgangen til grundforløbene, som kan forklares med de skærpede adgangskrav. Vores analyser viser imidlertid, at andelen af voksne, som gennemfører grundforløbene på disse to hovedområder, er steget, og det har betydet, at antallet, som gennemfører grundforløbene, er næsten uændret. Det kan skyldes, at de skærpede adgangskrav har givet en elevsammensætning på grundforløbene, som er fagligt stærkere end tidligere, hvilket har betydet en stigning i tilgangen til hovedforløbene. Udviklingen skal dog også ses i lyset af de nye muligheder for realkompetencevurderinger (RKV) og afkortning, som var et centralt element i erhvervsuddannelsesreformen. Både RKV og afkortning kan have gjort det mere attraktivt for voksne med relevant erhvervserfaring at påbegynde bestemte erhvervsuddannelser.

Siden reformen blev indført, er tilgangen til grund- og hovedforløbet på hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice faldet med hhv. 9 og 6 procent. Også her skal udviklingen ses i lyset af de skærpede adgangs- og overgangskrav, herunder krav om beståede fag på gymnasialt niveau for at blive optaget på hovedforløbet samt skærpede faglige krav på selve uddannelserne.

Flere gennemfører grundforløbene, men frafaldet på hovedforløbene er uændret

Et andet centralt mål med reformen var, at flere voksne skulle gennemføre den uddannelse, de havde påbegyndt. Vores analyser viser, at frafaldet på grundforløbene faktisk er faldet efter reformen. På hovedforløbene er frafaldet imidlertid relativt uændret.

På grund af det mindre frafald på grundforløbene er antallet af voksne, der gennemfører grundforløbene relativt uændret efter reformen. Frafaldet på hovedforløbene er derimod relativt uændret efter reformen – både når det opgøres hhv. et og tre år efter starten på hovedforløbet. Med en faldende tilgang til især hovedforløbene på Omsorg, sundhed og pædagogik, men også – om end i noget mindre grad – på Kontor, handel og forretningsservice, er der således udsigt til, at færre voksne fremover vil gennemføre en erhvervsuddannelse inden for disse områder, hvis ikke udviklingen vendes. Med udsigten til flere ældre med plejebehov risikerer denne udvikling bl.a., at der i fremtiden bliver stor mangel på uddannede social- og sundhedspersonale.

Vejen fra ufaglært til faglært er ikke blevet kortere

En nemmere, kortere og mere overskuelig vej fra ufaglært til faglært var også et centralt mål med erhvervsuddannelsesreformen. Flere ufaglærte – det vil sige voksne med grundskolen som højeste fuldførte uddannelse – skulle starte på en erhvervsuddannelse.  Et mål afstedkommet af et fremtidigt hhv. lavere behov for ufaglært arbejdskraft samt større behov for faglærte. Analyserne af tilgangen viser imidlertid, at der særligt blandt de ufaglærte voksne er sket et fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne. En udvikling som således går lige modsat, hvad der var målsætningen med reformen. 

På grundforløbene er tilgangen af ufaglærte voksne således faldet fra ca. 7.400 om året i skoleårene før reformen til ca. 6.700 om året efter reformen. Det svarer til et fald på omkring 10 procent. Ser man bort fra udviklingen på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der har været en stor stigning i tilgangen til grundforløbet, er der tilmed tale om et fald på hele 25 procent.

På hovedforløbene er udviklingen endnu mere negativ. Her er antallet af ufaglærte voksne faldet fra 7.500 til 6.000, svarende til et fald på 21 procent. Det samlede fald er dog hovedsageligt drevet af udviklingen på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor antallet af ufaglærte voksne er faldet fra omkring 3.200 om året før reformen til ca. 1.800 om året efter reformen, svarende til et fald på 42 procent. Tilgangen blandt ufaglærte voksne til de tre andre hovedområder er dog relativt uændret.

Samlet set peger EVA’s analyser på, at der fortsat er behov for at styrke indsatsen for at indfri væsentlige målsætninger for reformen. Det er fortsat en udfordring for erhvervsuddannelserne at tiltrække flere voksne. Noget tyder på, at en stor gruppe især ufaglærte voksne er blevet ramt af de skærpede faglige adgangskrav, som gør, at de ikke kan påbegynde en erhvervsuddannelse uden en forudgående opkvalificering.

Derudover er der fortsat en stor andel af de voksne elever på erhvervsuddannelserne, som falder fra både grund- og hovedforløbene. Den 1. august 2020 træder retten til 110 procent af dagpengesatsen for ufaglærte samt faglærte med forældet uddannelse i kraft. Det bliver interessant at se, om dette tiltag kan styrke tilgangen til erhvervsuddannelserne. En ting er i hvert fald sikker, der er brug for det.