Tre ud af fem børn med sprogproblemer overses

Danske børn på tre år får vurderet deres sprog i dagpleje eller daginstitutionen hvis pædagogerne skønner at der er brug for det. Ideen med at vurdere børnenes sprog er at identificere de børn som har behov for ekstra ”sproghjælp” i hverdagen, så deres sprog kan udvikle sig til samme niveau som deres kammeraters.

Det vurderes, at ca. 15 % af de sprogligt svageste børn i en børneårgang skal have sproghjælp enten af en talepædagog, eller ved at pædagogerne har ekstra fokus på barnets sprog i hverdagen. Men i dag opdager kommunerne kun 6,2 % og ikke de 15 %, der har behov for hjælp, viser en ny EVA-undersøgelse, som fokuserer på etsprogede børn i dagtilbud.

”Det kan have konsekvenser på den lange bane at man ikke opdager de børn som har brug for en opfølgende sprogindsats. Risikoen er, at børnene først opdages langt senere, fx ved skolestart, og dermed måske er blevet endnu mere sprogligt distanceret fra deres kammerater. Forskning viser, at jo tidligere vi kan sætte ind over for børns sprogproblemer, jo mindre omfangsrig og samtidigt mere effektiv vil indsatsen være,” siger Frederik Kiørboe, der har været projektleder for evalueringen.

Færre børn opdages efter lovændring

Undersøgelsen viser også, at der er sket et fald i hvor mange børn der opdages, efter man i sommeren 2010 ændrede loven om sprogvurderinger. Da sprogvurderingerne blev indført i 2007, var en sprogvurdering et obligatorisk tilbud til alle forældre til treårige børn. I 2010 lancerede regeringen sin afbureaukratiseringspakke, som blandt andet ændrede dagtilbudsloven, så det i dag er op til pædagogernes faglige skøn at identificere de børn, der har behov for at blive vurderet. Man forventede, at det ville resultere i langt færre sprogvurderinger, og det er også sket.

EVA’s undersøgelse viser, at der gennemføres 48 % færre sprogvurderinger i de kommuner som udelukkende sprogvurderer børn, der formodes at have behov for sproghjælp, og 25 % færre i de kommuner som stadig tilbyder det til alle børn. Dermed er der blevet færre sprogvurderinger, som det var intentionen med loven, men undersøgelsen tyder på, at der også kan være konsekvenser. For før lovændringen fandt man 8,2 % af danske etsprogede børn i daginstitutioner og dagpleje, og dermed er der sket et fald på 2 procentpoint.

”Det handler selvfølgelig ikke om, hvor mange børn man sprogvurderer, men om at sprogvurdere de rigtige børn og dermed identificere dem, der har brug for sproghjælp. Men undersøgelsen viser, at kommunerne - hverken før eller efter lovændringen - langtfra finder frem til alle de børn, der har brug for en opfølgende sprogindsats,” kommenterer Frederik Kiørboe.

Fakta om børns sprog og sprogvurderinger

• Omkring 15 % af alle børn på tre år har brug for sproghjælp, enten i form af timer med en talepædagog (5 %) eller i form af en ekstra sprogindsats i hverdagen i daginstitutionen eller dagplejen (10 %). Det indgår i den fordelingsnorm som ligger til grund for Sprogvurderingsmaterialet til treårige som de fleste kommuner bruger til at sprogvurdere.
• Før sommeren 2010 skulle kommunerne tilbyde alle forældre en sprogvurdering af deres treårige barn. I dag skal kommunerne gennemføre en sprogvurdering af treårige børn i dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver en formodning om, at barnet kan have behov for en sprogvurdering. Alle treårige børn, der hverken går i daginstitution eller dagpleje, skal gennemføre en sprogvurdering.
• 57 af landets kommuner sprogvurderer, når der er en formodning om, at barnet har brug for sproghjælp (som det er intentionen i loven), 24 kommuner tilbyder en sprogvurdering til alle treårige børn, 13 kommuner er endnu uafklarede i forhold til deres praksis i forlængelse af den nye lov.
• I dag finder vi frem til 6,2 % af alle børnene, der har brug for sproghjælp. Det er især pigerne, som overses. Man finder kun frem til ca. hver tredje pige, mens man finder frem til lidt under hver anden af drengene.