Artikel

Forældrebestyrelsen skal have blik for forskellighed

02/12 2019

Med dagtilbudsloven i 2018 kom der ekstra fokus på samarbejdet mellem hjem og dagtilbud. Og forældrebestyrelsen spiller en central rolle. Men hvordan understøtter bestyrelsen det potentiale, der ligger i et godt og tæt forældresamarbejde? Og på en måde, så samarbejdet rummer alle forældre – og dermed alle børn?

 "Vi tager ansvar for gode relationer." "Vi favner mangfoldighed og skaber grobund for fællesskaber." Det er eksempler på principper for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem i et dagtilbud i en kommune. Og det er principper som disse, som forældrebestyrelser i dagtilbud landet over enten er i gang med eller skal til at forholde sig til. Ligesom bestyrelserne skal inddrages i, hvordan dagtilbuddet kan samarbejde med lokalsamfundet som en del af arbejdet med den pædagogiske læreplan.

Hvad siger loven?

§ 15. Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud og hjem og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som kommunalbestyrelsen har fastsat. 

Dagtilbudsloven giver nemlig forældrebestyrelsen en større rolle end før. Hvilket kan ses som et udtryk for, at forældrene i stigende grad betragtes som ressourcer og medspillere i barnets hverdag i dagtilbuddet. Det vurderer Søren Laibach Smidt fra Københavns Profes-sionshøjskole. Han har i mange år forsket i det gode forældresamarbejde og er blandt andet medforfatter til bogen "Forældresamarbejde, der virker".

"Forældre har en unik viden. Når den bliver delt med dagtilbuddet, skaber det øget sammenhæng for barnet, hvilket betyder øget tryghed og trivsel. Der er kommet en større forståelse for, at forældresamarbejdet er en vigtig faglig indsats, og at kvalitet i dagtilbud er kendetegnet ved et tæt forældresamarbejde," siger Søren Smidt.

Forældre vil gerne bidrage mere

Og det er altså det samarbejde, som forældrebestyrelsen som det nye har mulighed for at opsætte principper for. På en måde, så det er meningsfuldt og skaber værdi for både forældre og børn. Hvilket ikke nødvendigvis er nemt.

"Mine undersøgelser viser, at der i en del institutioner er forældre, som synes, at de godt ville gøre noget mere. De vil gerne bidrage. Men det er personale, ledelse og bestyrelse, der skal lægge rammerne for, at det bliver muligt," siger Søren Smidt.

Hans pointe bakkes op af en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut, Samarbejde mellem forældre og daginstitutioner (2016), som viser, at cirka halvdelen af forældrene (i alt 49 %) gerne ser, at personalet i højere grad gør brug af deres ressourcer.

Hvad er et princip?

Et princip kan defineres som en ramme, der giver leder og medarbejdere mulighed for forskellige handlinger i praksis.

• Et princip bygger på holdninger, men indeholder ikke konkrete bestemmelser om, hvor meget og hvad, der skal gøres.

• Et princip indeholder ikke ultimative udsagn såsom: aldrig, altid eller forbudt.

• Et princip skal altid holde sig inden for målsætninger, vedtagne politikker og strategier samt lovgivningen.

Kilde: Odense kommune

Bestyrelsen som katalysator

I samme undersøgelse bliver forældrene spurgt til forældrebestyrelsen og forældrerådets arbejde. Her svarer over en tredjedel (i alt 36 %), at de enten er overvejende uenige eller uenige i, at de bliver informeret om henholdsvis forældrebestyrelsens eller forældrerådets arbejde i deres barns institution – eller at de ikke har kendskab nok til at kunne vurdere, om de bliver informeret. Og samtidig mener 85 % af forældrene, at det er vigtigt at blive informeret om forældrebestyrelsens arbejde. Det tyder på, at der er et uudnyttet potentiale i at bruge bestyrelsen som katalysator til at opbygge et endnu stærkere forældresamarbejde.

Aldrig one-size-fits-all

Forskningen viser, at det gode forældresamarbejde er baseret på åbenhed og nysgerrighed både mellem dagtilbud og hjem og mellem hjem og dagtilbud, så forældrenes unikke viden om deres børn bliver bragt i spil i det pædagogiske arbejde. Men hvad har I brug for at vide, når I og jeres bestyrelser står over for at skulle udarbejde principper for forældresamarbejdet?

Lene S. K. Schmidt er forsker på Profes-sionshøjskolen Absalon, Center for Pædagogik. Hun har sammen med sine kolleger i sin forskning undersøgt samarbejder mellem pædagoger og forældre og peger på, at der er en række lokale forhold, der betyder noget for, hvordan samarbejder kan foregå. Det er forhold, som er vigtige at have blik for, når man skal drøfte principper for samarbejdet.

"Pædagogers og forældres samarbejde er ikke blot formet af fx dagtilbudsloven og forældrebestyrelsesarbejde, men også af lokale institutionsformer og den daglige praksis: fx pædagogiske traditioner, om institutionen ligger på land eller i by, er offentlig eller privat, integreret eller aldersopdelt, ledelsesformer, og om der er klyngestruktur eller ej, osv.," siger Lene S. K. Schmidt.

Lokale forhold og organisering sætter rammen

De lokale forhold betyder noget for, hvordan en institution organiserer selve forældrebestyrelsen, men også for, hvordan pædagogers og forældres samarbejde til daglig i praksis bliver til. I kommuner med en klynge- og områdestruktur kan det være en udfordring, hvis arbejdet rykker tættere på fx forvaltningen og længere væk fra den pædagogiske hverdag. Også organiseringen af forældrenes og det pædagogiske personales daglige sam-arbejde betyder noget for, hvad pædagoger, forældre og børn forventer af hinanden. Det kan fx handle om, hvilke nyheder og informationer, de voksne deler om barnets hverdag, om de bruger intranet, hvilke daglige rutiner der er for at hente og bringe, osv.

Hvad der bliver forstået som godt forældresamarbejde, er der altså ikke én bestemt opskrift på, som alle så skal følge. Lene S. K. Schmidt anbefaler, at ledere, pædagoger og forældre tager udgangspunkt i deres lokale institutions forhold, organisering og praksis og i fællesskab drøfter, hvilke traditioner der er for at samarbejde mellem pædagoger og forældrene i daginstitutionen, hvilke muligheder for deltagelse det giver forældrene, og hvad der kan være en hindring for at tage del i det, der foregår i dagtilbuddet.

"Afhængigt af, om man spørger en leder, en pædagog eller en forælder, kan der blive svaret forskelligt på de spørgsmål. Hvis der kun bliver taget afsæt i opfattelsen hos den ene part, så bliver mulighederne for at deltage i samarbejder og bidrage mindre for dem, der ikke er medtaget," siger Lene Schmidt.

Her samarbejder dagtilbud og forældre

• Den daglige udveksling af viden, når forældre afleverer og henter

• Opstart i dagtilbuddet

• Individuelle forældresamtaler

• Fællesarrangementer

• Forældredeltagelse i børne-fællesskabet

• Digital kommunikation

• I overgange mellem fx hjem og dagtilbud og dagtilbud og skole, SFO eller fritidshjem

• I tværfaglige samarbejder med fx talepædagoger eller andre fagprofessionelle

• Formelt samarbejde i bestyrelse og forældreråd.

Udarbejdet på baggrund af Kort om forældresamarbejde (2019)

Alsidigt forældresamarbejde vigtigt

Forskeren peger på, at den aktuelle dagsorden om tidlig læring kan risikere at give forældrene en bestemt rolle som nogle, der bare skal vejledes. Hvilket giver snævrere muligheder for samarbejde, end de øvrige formål for dagtilbud, som der også er mulighed for at lægge vægt på.

"Pædagogerne forventes at vejlede forældrene i, hvordan deres daglige aktiviteter sammen med barnet kan få læringssigte. På den måde bliver forældrene set som nogle, der skal løse en bestemt opgave. Men dagtilbuddets formål handler ikke bare om læring, men også om fx omsorg, trivsel, leg, udvikling og en tryg opvækst. Det giver pædagoger og forældrene alsidige muligheder for samarbejde, hvis de ellers har rammerne til det" forklarer Lene S. K. Schmidt.

Børn i centrum – også for forældresamarbejdet

Det er en vigtig pointe for Lene S. K. Schmidt, at børnene er i centrum, når man drøfter samarbejde mellem forældre og dagtilbud.

"Pædagoger og forældre bliver mødt af mange krav og forventninger, og der kan være en tendens til, at målsætningerne for forældresamarbejdet kommer til at tage afsæt i, hvad voksne ser som formålet for samarbejdet. Men hvad er egentlig vigtigt for børnene? Det skal man finde ud af ved at inddrage børnene. Man kan iagttage og følge med i, hvordan børnene har det i forhold til samspil mellem dagtilbud og hjem, eller spørge dem," siger Lene Schmidt og giver et eksempel fra et af sine feltarbejder, hvor pædagogerne gjorde netop det. De opdagede, at nogle børn gik og var kede af det, når institutionen holdt "bedsteforældredage". Fordi de ingen bedsteforældre havde. Eller fordi de bedsteforældre, de havde, boede for langt væk til at kunne deltage. Samtidig havde en af forældrene i institutionen brudt med sin biologiske familie og var derfor også udfordret på at skulle have bedsteforældre med. Institutionen lavede derfor dagene om til, at børnene i stedet kunne tage "deres bedste voksen med." Den praksis rummede plads til, at flere børn og forældre nu bedre kunne se sig som en del af dagen.

Gå ikke efter konsensus

En sidste pointe fra forskeren handler om at være opmærksom på at give plads til forskellige holdninger i dagtilbuddet.

"Pædagogers arbejde og også deres samarbejde med forældre kan tit være omgivet af et ideal om, at der helst altid skal være konsensus. Her kan både pædagoger, forældre og børn hurtigt blive nogle, som andre formulerer mål for. Men både i personalegruppen og i forældregruppen er der forskellige syn på børn. Det er vigtigt for børnene, for hvis pædagoger og forældre bliver forventet hele tiden at være for enige, kan de hindre at få øje på forskellige aspekter ved børn, og hvad de behøver," siger Lene Schmidt.

Forældre er lige så forskellige som børnene

Bevidstheden om at inddrage børnenes perspektiver og om, at der skal være plads til forskellighed i forældresamarbejdet, kan være godt at have med i jeres drøftelser af principper i forældrebestyrelsen. At plads til forskellighed i forældresamarbejdet er afgørende for børns trivsel og oplevelse af sammenhæng, understøttes i en stor undersøgelse, Styrket fokus på børns læring (2018), som blandt andet Rambøll Management står bag. Undersøgelsen slår fast, at forældrene er lige så forskellige som børnene, og at inddragelsesformer og dialog om barnets trivsel, udvikling og læring derfor må udvikles med udgangspunkt i forældrenes forskellige erfaringer og behov.

Så hvis vi går tilbage til princippet om, at "Vi tager ansvar for gode relationer," kan det altså se ud på helt forskellige måder i praksis. Hvad der er den bedste måde, afhænger af jeres dagtilbud, jeres børn, jeres forældre. Måske har I fokus på at invitere forældrene ind i dagtilbuddet, fx til forældrekaffe? Måske har I en fast pædagog i garderoben til at møde børn og forældre om morgenen, så I er sikre på at få udvekslet de vigtige informationer om barnet? Det vigtige er, at I er opmærksomme på at afstemme, hvad der passer til jeres børne- og forældregruppe, og sørger for at tilbyde forskellige deltagelsesmuligheder. Så ingen bliver hægtet af, men i stedet bliver understøttet i at deltage og bidrage.

Tænk i tredeling af forældresamarbejdet

Erfaringer fra de kommuner, der er i gang med at udvikle principper for forældresamarbejdet, viser, at det er vigtigt at få beskrevet, hvad de overordnede retningslinjer betyder for jer i praksis. Og her kan det være en god idé at involvere hele forældregruppen. Så jeres principper rummer den aktuelle forældregruppes værdier og ikke bliver udtryk for, hvad den siddende bestyrelse synes, er god opdragelse eller kommunikation.

Søren Smidt slutter af med at vende blikket tilbage mod den faglige indsats, som foregår i dagtilbuddet året rundt. Han peger på, at forældrene som udgangspunkt bør tænkes ind i alle pædagogiske indsatser, og at et diskussionspunkt i bestyrelsen derfor kunne være at tage stilling til, hvordan de skal inddrages. Skal de 1. informeres, 2. indgå i en dialog eller 3. reelt involveres?

"Tredelingen er et godt konkret værktøj, også i diskussionen med bestyrelsen. Fx, når man lægger en plan for næste år, kan forældrebestyrelsen sige, hvor den gerne vil inddrages, og hvor skal der skabes en dialog. Man kan ikke køre et helt år, hvor man bare informerer, for så opnår man ikke den gensidige dialog, der skaber sammenhæng og trivsel for barnet," siger Søren Smidt. Den tilgang er hermed givet også videre. Til jer og jeres bestyrelse.