Guide

Guide: 5 kendetegn ved pædagogisk relationskompetence

23/06 2022

Børns trivsel og udvikling er helt afhængig af, at samspillet med det pædagogiske personale giver dem alsidige udfordringer, ro og tryghed. Forsker Louise Klinge peger på fem kendetegn ved at handle relationskompetent.

Kendetegnene handler om afstemmere, imødekommelse af børns behov for autonomi, kompetence og samhørighed og omsorgsetiske handlinger. Det er elementer, I kan arbejde med for at styrke jeres relationskompetence.

Grafik af pædagog, der high fiver barn

1. Brug afstemmere i samspillet med alle børn

Børn behøver mange afstemte samspil med voksne for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Derfor er det afgørende, at I som pædagogisk personale er meget bevidste om at søge afstemning med hvert eneste barn. Sæt jer på hug, og mød barnet i børnehøjde, brug venlige ord og lyst tonefald, gentag ord og sætninger uden sarkasme. Og sørg for at reparere de uundgåelige fejlafstemninger ved at gøre det godt igen gennem nye gode oplevelser, nærværende opmærksomhed og indimellem en oprigtig undskyldning.

Grafik af barn, der hopper

2. Hjælp børnene til at opleve, at de selv sidder ved rattet

Børn har, ligesom voksne, brug for at føle, at de sidder ved rattet i deres eget liv, eller at de i hvert fald bevæger sig i en meningsfuld retning, selvom de sidder på bagsædet. I kan hjælpe oplevelsen på vej ved at sørge for, at børnene kan relatere til jeres aktiviteter eller på anden måde se meningen i at deltage i dem. Reflekter desuden over, om rammer, regler og strukturer giver plads til, at børnene oplever en høj grad af autonomi. Der skal kun være de regler, der giver mening og er brug for.

Grafik af barn, der kravler på stige

3. Giv børnene passende udfordringer

Børn skal møde udfordringer, der ikke er så svære, at det bliver frustrerende, og ikke så lette, at det bliver kedeligt. Derudover skal børnene være i overskuelige og trygge rammer, hvor det er nemt at gennemskue, hvad der er hensigtsmæssigt at gøre, og når de ikke kan gennemskue det, skal de hjælpes. Mange børn stopper med at udfordre sig selv, hjælpe til eller prøve nye aktiviteter, fordi de bliver rettet på eller ikke får den fornødne tid til at øve sig. Rutinesituationer og garderoben er gode steder at arbejde med at skabe overskuelige strukturer, der møder børns kompetencebehov. Indret fx garderoben, så børnene selv kan komme til deres tøj, og udtryk glæde over børnenes bestræbelser og resultater.

Grafik af to børn, der bygger med klodser

4. Imødekom børns behov for samhørighed

Intet lille barn kan overleve alene, så følelsen af at være udenfor kan aktivere en grundlæggende frygt for ikke at overleve. Det er derfor, at trusler som: ”Du må ikke komme med til min fødselsdag”, er noget af det værst tænkelige, et børnehavebarn kan komme på. Når I som pædagogisk personale udtrykker afstemmere, understøtter I barnets samhørighedsbehov, fordi afstemningen giver barnet en oplevelse af at være forbundet med jer. Understøt barnets samhørighed med de andre børn ved at engagere jer i fællesskabende aktiviteter som lege, oplevelser, genkendelige gøremål og fordybelse og bidrag til den gode stemning ved at dele positive og humoristiske oplevelser børnene imellem.

Grafik af barn, der krammer kaninbamse

5. Giv børn erfaring med omsorg for sig selv og hinanden

Hvis børn skal vokse op og blive i stand til at reagere hjælpsomt på andres behov, skal de have mange erfaringer med, at deres omgivelser har reageret hjælpsomt på deres behov. Omsorgsetiske handlinger handler om at understøtte, at barnet møder omverdenen og sig selv på en omsorgsfuld måde. På den vis er det omsorgsetiske handlinger at give børnene mulighed for at spise, når de er sultne, drikke, når de er tørstige, at få skiftet ble eller komme på toilettet, når de har brug for det, og at blive trøstet, når de er kede af det. I handler også omsorgsetisk, når I fx helt konkret inddrager børnene i at gøre noget omsorgsfuldt for andre. Fx når de hjælper med at finde den gummistøvle, som et af de andre børn har mistet.