Guide

3 trin til et stærkt SPS-støttesystem, der hjælper jeres ordblinde eller psykisk sårbare elever

01/10 2020

Ordblindhed, Aspergers, social angst. Elever, der får SPS, har mange forskellige udfordringer og behov for forskellige former for støtte. Her kan du læse om, hvordan I som uddannelse kan sætte rammerne, så SPS-systemet støtter eleverne bedst muligt.

Det er helt afgørende for, at SPS-eleverne får den støtte, de har brug for, at I som ledere tilrettelægger rammerne på en velovervejet måde, som tager højde for lige netop jeres elevers behov.

I folderen Bedre skolegang med specialpædagogisk støtte giver EVA inspiration til, hvordan de rammer kan se ud, og hvordan SPS bliver sat på dagordenen som en fælles strategisk opgave for skolen.

Folderen sammenfatter hovedindsigterne fra en række publikationer om specialpædagogisk støtte. Det er et område, som EVA har fulgt siden 2018 som led i en større evaluering af ordningen for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

I artiklen her får du en række af indsigterne samlet i tre trin, der understøtter et stærkt SPS-støttesystem:

1. Støttegiveren er godt klædt på med både viden og værktøjskasse

Alle støttegiverne bør være fagligt rustede til at yde professionel støtte. De skal både have en god forståelse for elevernes udfordringer og en velassorteret værktøjskasse. 

En god støttegiver, der hjælper elever med ordblindhed, har både

  • kendskab til den nyeste udvikling inden for læsevejledning
  • en veludviklet teknisk forståelse
  • færdigheder inden for de forskellige it-hjælpemidler, skolen stiller til rådighed.

En god støttegiver til elever med udviklingsforstyrrelser - eller andre udfordringer af psykisk karakter – har gavn af et godt målgruppekendskab og en række kompetencer af mere specialpædagogisk karakter.

2. Støttegiveren har mulighed for at yde proaktiv og fleksibel støtte

Støtten bør være fleksibel og tage afsæt i den enkelte elevs behov. Samtidig er det vigtigt, at støttegiveren tager ansvar for støtten og sikrer sig, at alle elever får den hjælp, de har brug for.

Nogle gange kan der også opstå akutte situationer for eleven, hvor det er en fordel, at støttegiveren kan være mere til rådighed for eleverne i en periode. Det er fx godt at vide, hvornår der er store afleveringer på trapperne, en eksamen eller lignende, så støttegiverne kan træde til.

Typisk har støttegivere, der har SPS som primære beskæftigelse, bedre betingelser for at yde en fleksibel støtte. Det kan sommetider være en udfordring at finde den fornødne tid, hvis SPS er en bibeskæftigelse til den almindelige undervisning. Her bør det være et opmærksomhedspunkt at sikre, at alle støttegivere har rammerne til at yde en proaktiv og fleksibel støtte, der er tilpasset elevernes aktuelle behov.

3. Støttegivere har et tæt samarbejde med elevens undervisere 

For at eleverne skal opleve, at SPS er en sammenhængende støtte i deres uddannelsesforløb, er det vigtigt, at den individuelle støtte spiller sammen med den almene undervisning.

Det handler først og fremmest om:

  • at lærerne også har mulighed for at være med til at  understøtte eleverne i selve undervisningen
  • at lærerne kender til den enkelte elevs udfordringer
  • at støttegiverne orienterer læreren, hvis eleven fx har brug for længere tid til en aflevering.

Det kræver naturligvis, at den enkelte elev er indforstået med en sådan videndeling mellem støttegiver og lærer. Nogle steder arbejder man fx med at holde overleveringsmøder mellem støttegivere og elevernes lærere, andre steder holder man såkaldte klasserunder, hvor SPS-teamet og alle kontaktlærere gennemgår klasserne og taler om opmærksomhedspunkter for de enkelte elever.

De små greb i undervisningen

Hvor godt den enkelte lærer formår at understøtte elever med SPS, afhænger i høj grad af lærerens kendskab til elevens udfordringer og til de måder, de kan støtte eleverne på i undervisningen.

Nogle gange er det de små greb i undervisningen, der betyder, at eleverne bedre kan deltage. Fx at en ordblind elev ikke bliver bedt om at læse højt, eller at der tages hensyn til eleverne med psykiske vanskeligheder, når der skal dannes grupper til gruppearbejdet. 

Det er således et opmærksomhedspunkt, hvordan I som skole kan sikre, at alle faglærere får en generel indsigt i og forståelse for målgruppens udfordringer. Fx laver nogle institutioner informationshæfter om diagnoser, mens andre sender mails til lærerne eller holder oplæg om ordblindhed på et personalemøde.