PPR er under pres og oplever at skulle bruge halvdelen af deres tid på individorienterede og kompenserende opgaver. I stedet ville PPR hellere prioritere mere tid på det fællesskabsorienterede og forebyggende gennem rådgivning af lærere og pædagoger. Det viser ny undersøgelse, EVA har gennemført for Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere og flere familier kommer i kontakt med kommunernes PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), fordi de oplever, at deres børn har behov for særlig støtte i undervisningen i skolen.
9 ud af 10 PPR-ledere (92 %) oplever, at skolerne har fået et markant større (62 %) eller lidt større (30 %) behov for individuel udredning de sidste tre år.
Og de individuelle udredninger er en opgave, som PPR-lederne ønsker, at medarbejderne i PPR bruger mindre tid på, til fordel for mere rådgivning af lærere og pædagoger om gode læringsmiljøer:
”Vi er vidne til, at PPR befinder sig i en negativ selvforstærkende spiral, hvor stigningen i antallet af henvendelser til PPR om udredninger og rådgivning om bl.a. specialundervisning betyder, at PPR må bruge mere tid på enkeltelever. Det levner mindre tid til, at PPR kan hjælpe lærere, pædagoger og skoleledelser med at skabe de gode, inkluderende læringsfællesskaber, som kan bidrage til at forebygge, at elever mistrives. Resultatet er endnu flere elever i mistrivsel og flere henvendelser om enkeltelever til PPR,” siger Chantal Pohl Nielsen, der er chefkonsulent hos EVA.
I undersøgelsen giver 74 % af PPR-lederne udtryk for, at PPR bør nedprioritere ressourcerne brugt på individuel udredning. Samtidig svarer 43 % af PPR-lederne, at de ønsker at opprioritere rådgivning af lærere og pædagoger om specifikke børn, og hele 95 % af PPR-lederne mener, at PPR bør opprioritere de ressourcer, PPR lægger i at rådgive, yde supervision og sparring til lærere og pædagoger om, hvordan de kan arbejde kvalificeret med læringsmiljøerne omkring børnene.
Undersøgelsen viser også, at samarbejdet mellem PPR og skolerne er præget af, at lærere og pædagoger oplever, at de er pressede på tid – det samme gælder skolernes ressourcepersoner (fx AKT-vejledere, inklusionsvejledere). Desuden peges der på, at lærere og pædagoger mangler specialpædagogiske kompetencer.
57 % af skolelederne og 85 % af PPR-lederne oplever, at lærere og pædagoger har utilstrækkelige specialpædagogiske kompetencer. Det vil bl.a. sige, at de mangler konkrete kompetencer og greb til at sikre en undervisning, hvor der er gode deltagelsesmuligheder for elever med særlige behov i klassen.
Når skolelederne bliver spurgt om, hvordan de ville bruge eventuelle ekstra ressourcer til at forebygge mistrivsel og styrke læringsfællesskaberne, peger flest (70 %) af lederne på tovoksenordninger i undervisningen.
På en delt andenplads vil halvdelen af lederne (49 %) bruge eventuelt ekstra penge til specialpædagogisk efteruddannelse af lærerne. Lige så mange ledere (49 %) angiver, at de ville prioritere midlerne til at finansiere, at PPR kan samarbejde direkte med lærere og pædagoger om undervisningen (fx co-teaching eller trivselsforløb).
”Skolerne ønsker, at særligt psykologerne fra PPR i langt højere grad kommer tættere på undervisningen og er med til klæde lærerne på til den rolle, de har at spille for at skabe inkluderende læringsfællesskaber,” siger Chantal Pohl Nielsen.
Reformkommissionen har i maj 2023 foreslået, at PPR skal tilføres 150 millioner kroner ekstra, svarende til at der i snit kan ansættes to medarbejdere ekstra i hver kommunes PPR.
I forlængelse af det peger EVA’s rapport på, at det både er PPR og skolerne, der oplever at være pressede: PPR er pressede i forhold til de mange forskellige opgaver, de forventes at løse, og skolerne i forhold til at have tid og kompetencer til at tage imod og handle på den rådgivning, som PPR bidrager med.
”Det er vigtigt, at vi får drøftet, hvordan vi bruger ressourcerne bedst. Undersøgelsens resultater viser, at der skal mere til, end at vi blot forsøger at slukke branden nu og her ved at opruste i PPR, vi skal også finde en holdbar løsning på den lange bane,” siger Chantal Pohl Nielsen.
”EVA’s undersøgelse peger på, at der er brug for at styrke det samlede støttesystem: PPR skal have gode betingelser for at sætte deres specialistviden i spil, dér hvor det er relevant og nødvendigt. Men samtidig er der behov for, at skolerne får et specialpædagogisk kompetenceløft, så behovet for at ’kalde på PPR’ mindskes. Det er en stor og udfordrende opgave, som kræver en langsigtet indsats på flere niveauer,” siger Chantal Pohl Nielsen.
