DEBAT

Lærere skal have flere kompetencer til at kunne undervise nyankomne elever

19/11 2019

Det kan virke paradoksalt, at over halvdelen af kommunerne lader nytilkomne elever starte direkte i de almindelige klasser, når skoleledere og lærere samtidig efterspørger flere ressourcer til at efteruddanne lærerene.

Skrevet af: Line Ørting-Vester.
Debatindlægget er bragt i Politiken Skoleliv den 14. november 2019.

Nyankomne elever, som ikke har de nødvendige sproglige forudsætninger for at indgå i almenundervisningen i folkeskolen, har krav på basisundervisning.

Målet er at gøre eleverne i stand til at begå sig sprogligt i samfundet, bestå folkeskolens afgangsprøve, bevæge sig videre i uddannelsessystemet og senere ud i job og voksenliv. Til gavn for alle. Det er med andre ord en vigtig opgave, kommunerne varetager, når nyankomne elever træder ind af døren til klasseværelset på en dansk folkeskole.

Det er imidlertid forskelligt fra kommune til kommune, hvilket klasselokale eleverne kommer ind i. Enten går eleverne direkte ind i en almenklasse, eller også bliver de en del af en modtagelsesklasse.

Forskellen på de to er, at eleverne i modtagelsesklasser er tilknyttet en klasse med andre nyankomne eller tosprogede elever, mens de nyankomne elever ved direkte indskrivning fra dag ét primært er tilknyttet en almenklasse. Ved direkte indskrivning modtager eleverne altså basisundervisning uden for almenundervisningen, men indgår resten af tiden i almenklassen med eller uden støtte.

En ny rapport fra EVA viser, at 56 procent af de danske kommuner indskriver nyankomne elever direkte i almenklasser. Resultaterne bygger på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 96 ud af de i alt 98 danske kommuner har svaret. Man må således sige, at modtagelsestilbuddet for alvor har vundet indpas.

Mange kommuner kombinerer flere modtagelsestilbud, hvorfor direkte indskrivning typisk indgår som ét modtagelsestilbud ud af flere mulige. Undersøgelsen viser f.eks., at direkte indskrivning er mest udbredt i indskolingen, mindre udbredt på mellemtrinnet og mindst i udskolingen.

Fordele

Foruden udbredelsen har vi også undersøgt, hvilke erfaringer seks udvalgte kommuner har gjort sig med direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser.

Interviews med henholdsvis forvaltninger, skoleledere og lærere viser, at kommunerne oplever både fordele og ulemper ved modtagelsestilbuddet. Skoleledere, DSA-lærere (undervisere i dansk som andetsprog) og almenlærere oplever således, at eleverne især har gavn af direkte indskrivning, når det drejer sig om social integration på skolen og i klassen.

De oplever, at det er positivt, at eleverne er en del af et alment fællesskab allerede fra den første dag på skolen, fordi det giver dem mulighed for at danne relationer og venskaber med det samme, og de undgår skiftet fra modtagelsesklasse til almenklasse. Samtidig oplever de, at det giver eleverne et naturligt og konstant bekendtskab til det danske sprog, når de nyankomne elever bliver en del af et dansksprogligt miljø fra dag ét i almenklassen.

Ulemper

Skoleledere og lærere giver dog også udtryk for visse ulemper ved direkte indskrivning. Det er oplevelsen, at skolerne ganske enkelt ikke er i stand til at møde de nyankomne elevers behov for sprogstøtte med de tilgængelige ressourcer på området.

Samtidig er det en udfordring for skolerne, at almenlærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at integrere eleverne i almenundervisningen. Lærerne efterspørger derfor i høj grad både kompetenceudvikling og flere muligheder for at dele viden og samarbejde med DSA-lærere om undervisningen af de nyankomne elever i almenklassen. En pointe, som ligger i tråd med resultaterne fra EVA’s tidligere rapporter på området fra 2007 og 2016.

Som det ser ud lige nu, ender eleverne i flere tilfælde med at deltage i almenundervisningen uden at modtage den støtte, de både har brug for og krav på, og det efterlader dem med dårligere deltagelsesmuligheder, hvilket oplagt får betydning for deres udbytte af undervisningen.

På baggrund af EVA’s nye rapport, er der altså noget, der tyder på, at der er behov for grundlæggende kompetenceudvikling af almenlærerne, som i stigende grad varetager undervisningen af tosprogede elever i den danske folkeskole.

Undersøgelsen viser desuden, at det for næsten hver tredje kommune opleves som en udfordring, at der ikke er tilstrækkelig lovgivningsmæssig klarhed omkring reglerne for direkte indskrivning af nyankomne elever i almenklasser. Man er ganske enkelt i tvivl om, hvad eleverne har krav på, og hvordan folkeskolerne mere konkret skal efterleve reglerne på området.

Det virker især til, at der er behov for at understrege, at nyankomne elever med krav på basisundervisning skal modtage basisundervisning uden for almenundervisningen. Her ligger en stor, men klart defineret opgave og venter.

En spareøvelse?

Er direkte indskrivning til gavn for de nyankomne elever, eller er der snarere tale om en politisk spareøvelse? Det har været et af de gennemgående spørgsmål i debatten om kommunernes organisering af modtagelsestilbud og tendensen til, at flere og flere lader eleverne blive direkte indskrevet i almenklasser.

I 2018 bidrog det daværende Undervisningsministeriet til EVA’s rapport ved at præcisere reglerne for direkte indskrivning i almenklasser. Her understreger de, at den generelle intention på området er, at de nyankomne elever hurtigst muligt skal integreres i almenklassen.

Det virkelig interessante er derfor ikke, hvordan kommunerne organiserer deres modtagelsestilbud, men derimod med hvilket indhold og hvilken kvalitet, de nyankomne eleverne modtager undervisning, når de i højere og højere grad befinder sig i almenklassen en stor del af tiden. Vel at mærke en almenklasse, hvor lærerne ifølge EVA’s undersøgelse i mange tilfælde ikke føler, de har de tilstrækkelige kompetencer til at inkludere nyankomne elever i undervisningen.

Det kan forekomme paradoksalt, at over halvdelen af kommunerne bruger direkte indskrivning, samtidig med at skoleledere og lærere giver udtryk for, at der er stærkt behov for ressourcer på området bl.a. til kompetenceudvikling af almenlærerne, som i stigende grad står med ansvaret for at integrere de nyankomne elever i almenundervisningen.

Derfor bør vi fokusere på at skabe de bedste mulige betingelser for de nyankomne elever i almenklassen, så de har gode deltagelsesmuligheder i og udbytte af almenundervisningen.

Hvad enten de nyankomne elever indskrives direkte i almenklasser eller starter deres tid på skolen i en modtagelsesklasse, er endemålet det samme: At eleverne hurtigst muligt kan begå sig sprogligt i samfundet, bestå folkeskolens afgangsprøve, bevæge sig videre i uddannelsessystemet og senere ud i job og voksenliv. Til gavn for alle.