Feature

Skoleforsker: Lad os lave en version 2.0 af samarbejdet mellem lærere og pædagoger

07/11 2017

Samarbejde skal ikke tage udgangspunkt i læreres og pædagogers fagligheder og didaktiske ståsteder, men i behovene hos den elevgruppe, der er mål for samarbejdet, siger lektor ved Professionshøjskolen Metropol i København, Andy Højholdt. Og her kan grundskolen lære noget af erhvervsskolernes erfaring med teamsamarbejde mellem undervisere med forskellige faglige baggrunde

Samarbejde mellem lærere og pædagoger er noget, ledelser på landets grundskoler i disse år særligt arbejder for at styrke. Men da EVA i foråret 2017 udgav rapporten ”Samarbejde mellem lærere og pædagoger”, pegede den på en række udfordringer for samarbejdet. Konkret havde lærere og pædagoger svært ved at finde tid til at mødes, og 80 % af lærerne brugte under et kvarter om ugen på at planlægge med den pædagog, de samarbejder med.

Samtidigt svarede kun 14 % af lærerne, at ledelsens forventninger til arbejdet med pædagogen i høj grad var klart for dem.

"Det vigtige i skolen er ikke undervisningen, det er læring, trivsel og udvikling blandt eleverne.
Andy Højhold, lektor ved Professionshøjskolen Metropol

Version 2.0 af samarbejdet
EVA’s rapport illustrerer en tidstypisk udfordring; nemlig at praktiske udfordringer og arbejdet med at få teams til at fungere fylder meget – også for meget, mener lektor ved professionshøjskolen Metropol i København Andy Højholdt. Han har de seneste år forsket i samarbejde mellem lærere og pædagoger og mellem lærere i grundskolen og mener, at der skal mere fokus på formålet med samarbejdet:

”Generelt har skolelederne haft for meget opmærksomhed på organisering af samarbejdet. Det har fjernet fokus fra det væsentlige: Nemlig at forbedre elevernes mulighed for læring,” siger han.

Andy Højholdt foreslår en version 2.0 af samarbejdet på landets grundskoler.  Ethvert samarbejde bør indledes med, at skoleledelse, lærere og pædagoger på årgangen stiller hinanden nogle grundlæggende spørgsmål om de elevgrupper, de skal arbejde med. I stedet for at fokusere på at organisere den næste time, hvor både en lærer og en pædagog står til rådighed, bør ledelse og team se på, hvad klassen eller elevgruppen har brug for, og hvordan samarbejdet kan imødekomme de behov.

Andy Højholdt

Lektor ved Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet på Institut for Skole og Læring på
Professionshøjskolen Metropol.
Underviser bl.a. i tværprofessionelt samarbejde.

Andy Højholdt foreslår, at man arbejder med det såkaldte ”baglæns design”. Her er udgangspunktet altid elevernes forudsætninger og udfordringer.

”Det vigtige i skolen er ikke undervisningen, det er læring, trivsel og udvikling blandt eleverne. Derfor skal et samarbejde ikke tage udgangspunkt i læreres og pædagogers faglighed og didaktiske ståsted. I stedet skal de fagprofessionelle løfte blikket mod den elevgruppe, der er mål for samarbejdet og spørge sig selv og hinanden: Hvilke behov og udfordringer har eleverne her og nu?” siger Andy Højholdt.

Tag ved lære af samarbejdet på erhvervsskolerne
På erhvervsskolerne kan der være guld at hente for grundskolerne, når det kommer til at lykkes med at sætte elevernes læring i centrum. For, som det fremgår af EVA’s rapport ”Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne”, som udkom i 2016, oplever de fleste erhvervsskoleundervisere, at elevernes læring netop er i centrum, og at organiseringen af samarbejdet mellem undervisere med forskellige faglige baggrunde træder i baggrunden.

Erhvervsskolerne oplever hermed succes med en fælles udfordring, som alle uddannelsesinstitutioner står over for i dag: Ønsket om at fokusere mere på elevernes læring og mindre på organisering af undervisning og teams, fortæller Thomas Albrechtsen, der er leder af Forskningsprogram for Dagtilbud og Skole på UC Syd. Og selvom erhvervsskoler og grundskole er to helt forskellige typer institutioner, kan man i grundskolen godt lære af erhvervsskolernes erfaringer her, mener han.

Thomas Albrechtsen

Docent, ph.d. ved UC Syd
Leder af Forskningsprogrammet Dagtilbud og Skole
Underviser bl.a. i  professionelle læringsfællesskaber og teamsamarbejde

Undervisere på erhvervsskoler er grundlæggende vant til at arbejde sammen med kollegaer med helt anderledes faglige baggrund end deres egen. Mens lærere og pædagoger i grundskolen ofte har en dybere pædagogisk og didaktisk faglighed, har erhvervsskolens undervisere ofte erfaring med at løse en opgave i fællesskab fra deres arbejde som fx murer, elektriker eller sosu-assistent. Thomas Albrechtsen mener, at sådanne erfaringer giver opmærksomhed på den gensidige afhængighed, der er mellem forskellige faggrupper for at nå i mål med et projekt. Samtidigt er teamsamarbejdet mellem lærere med vidt forskellige fagbaggrunde grundlæggende for undervisningen på de fleste linjer på erhvervsskolerne.

”Ligesom håndværkeren og mureren mødes om et fælles projekt i konstruktionen af et hus, vil det være fremmende for samarbejdet mellem lærere og pædagoger, hvis de kan identificere det fælles projekt, som de begge bidrager til,” siger han.

Mål for samarbejdet styrkes af faglig forskellighed
Lektor Andy Højholdt er enig. Derfor er det vigtigt at huske, understreger han, at faglig forskellighed og endda uenighed grundlæggende er en styrke for et team. Det har han selv oplevet på en skole, hvor tre lærere og to pædagoger arbejdede i et team for at få styr på en bestemt klasses udfordringer. Diskussionen blev indledt af, at en lærer beskrev, hvordan en af drengene, Lars, forstyrrede de andre elever, og en anden lærer udtrykte derefter frustration over, at drengen ikke lavede sine lektier. Så foreslog en pædagog, at drengen trængte til en mere klædelig rolle i fællesskabet.

”Pædagogen forstyrrede lærernes opfattelse af drengen. Den uenighed, det førte med sig, betød, at teamet efter en dialog fastsatte et klart fælles mål og en ny fælles handlingsplan. De ville give Lars særlig opmærksomhed i en uge og bevidst give ham mere ansvar i undervisningen. Dét virkede, og teamet lykkedes med at ændre nogle sociale dynamikker i klassen,” forklarer Andy Højholdt.

Generelt har skolelederne haft for meget opmærksomhed på organisering af samarbejdet. Det har fjernet fokus fra det væsentlige: Nemlig at forbedre elevernes mulighed for læring.
Lektor Andy Højholdt

Forskellige perspektiver og holdninger er en gave til elevernes mulighed for udvikling, understreger Andy Højholdt. Et godt teamsamarbejde drejer sig om at fastsætte et fælles indhold, som kan styre samarbejdet.

Thomas Albrechtsen er enig med Andy Højholdt i, at teamsamarbejde altid bør begynde med en række fælles mål, der kan løse de udfordringer, en elevgruppe står i. Men selvom fælles mål og løsninger af udfordringer skal styre samarbejdet, råder Thomas Albrechtsen til, at man også prioriterer at undersøge hinandens fag og profession inden samarbejdet begynder.

”Man skal ikke spille med blind makker, når man kaster sig over de udfordringer, man skal løse i fællesskab,” siger han.


Andy Højholdts 3 gode råd til samarbejde

  1. Identificer udfordringer for elevgruppen ved samarbejdets start. Saml teamet rundt om bordet til en diskussion om konkrete mål for samarbejdet i forhold til de eksisterende udfordringer.

  2. Fokuser på de udfordringer, eleverne står over for her og nu, og vær realistiske og ambitiøse i målsætningen. Målet behøver ikke være at forbedre udskolingens niveau i tysk, men kan være at give tre elever i en klasse bedre deltagelsesmuligheder i løbet af en måneds tid.

  3. Find et fælles indhold i samarbejdet frem for at fokusere på, at nu skal disse to fagligheder arbejde sammen. Fordel konkrete opgaver ud fra de fælles mål.