Gymnasiereformen fra 2017 havde til formål at styrke elevernes faglighed, trivsel og overgangene til de videregående uddannelser. En ny følgeforskningsrapport, der har set på resultaterne af reformen i 2020, tre år efter reformen blev indført, giver en status på implementeringen af reformen på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser.
Evalueringen tegner et billede af, at det overordnet set går fremad med skolernes implementering af reformen.
”Kort fortalt kan man sige, at skolerne gør det, de skal, og det går fremad. Vi kan se, at der på nogle områder er en lille positiv udvikling, mens der på andre områder endnu ikke har været den ønskede udvikling," siger chefkonsulent Kristine Heckscher fra EVA, der sammen med Rambøll står bag følgeforskningen.
"Det er helt forventeligt, at det går langsomt, fordi erfaringer fra andre reformer viser, at det ofte tager ofte op mod fem år, før en reform rigtigt slår igennem. Men vi kan bruge de foreløbige resultater som et fingerpeg i retning af, om der er noget, vi skal være særligt opmærksomme på fremover, og om der er noget, der ser ud til at virke,” siger Kristine Hecksher.
Her går det fremad
Der er flere områder, hvor der er sket en lille positiv udvikling. Fx:
- Generel fremgang i arbejdet med styrket faglighed på de fire gymnasiale ungdomsuddannelser
Reformens retningsgivende mål om styrket faglighed skal realiseres gennem en række initiativer, herunder løbende evaluering og feedback, en særlig indsats for at få flere elever til at vælge fremmedsprog, matematik og naturvidenskabelige fag på højt niveau, styrket digitalisering af undervisningen samt fokus på at udvikle elevernes brede faglige kompetencer. Evalueringen viser, at der for hovedparten af initiativerne rettet mod at styrke fagligheden er tale om enten en lille positiv udvikling i implementeringen, eller at den tidligere negative udvikling er vendt.
- Eleverne får et større udbytte af grundforløbet end tidligere
Evalueringen viser, at eleverne får et større udbytte af grundforløbet, idet flere elever i skoleåret 2019/20 giver udtryk for, at grundforløbet bidrager positivt til en forventningsafstemning om arbejdsformer, niveauer m.v. i det videre gymnasieforløb, ligesom et fåtal af eleverne fortryder deres valg af studieretning efter grundforløbet. Desuden er 1. g-eleverne siden skoleåret 2018/19 gennemsnitligt blevet mere enige i, at de efter endt grundforløb har et godt overblik over, hvilke muligheder og begrænsninger for videregående uddannelse deres studieretning medfører.
- Elevernes trivselsniveau er højt, men udvikler sig forskelligt på uddannelserne
Elevernes generelle og faglige trivsel er høj både før og efter reformen ifølge den måling, der foretages som led i evalueringen. Det generelle billede dækker dog over nogle forskelle på tværs af uddannelser: Stx- og hhx-elevernes generelle trivsel er signifikant højere i 2020 end før reformen i 2017. På htx har eleverne samme trivsel. På hf er elevernes trivsel gået tilbage efter reformen.
Her er der udfordringer
Følgeforskningen viser også, at der er områder, hvor udviklingen står mere stille:
- Mange lærere synes, det er svært at sikre, at eleverne kommer igennem alle aktiviteter på grundforløbet
En betydelig andel af lærerne oplever i skoleåret 2019/20 fortsat, at det er svært at sikre, at eleverne når igennem de faglige aktiviteter og det faglige stof, som de skal i løbet af grundforløbet. Dette kan være en barriere for at indfri grundforløbets formål om at forberede eleverne fagligt til undervisningen på det videre gymnasieforløb.
- Mange hf-lærere oplever praksisorienteringen af undervisningen som en udfordring
I de første år, efter at reformen trådte i kraft, faldt andelen af lærere på hf, som var enige i, at de toner deres undervisning, så den kobler sig til elevernes konkrete ønsker til videregående uddannelse og profession. I skoleåret 2019/20 er den negative udvikling standset, men endnu ikke vendt markant; under halvdelen af lærerne er enige i udsagnet om, at de toner deres undervisning.
- Skolerne har ikke fået større fokus på at vejlede elever til at vælge fremmedsprog, matematik eller naturvidenskabelige fag Lederne har generelt ikke fået et større fokus på, at eleverne skal vejledes til at vælge fremmedsprog, matematik eller naturvidenskabelige fag efter reformen (dog har stx-skolerne siden skoleåret 2019/20 fået et større fokus på at vejlede elever til at vælge fremmedsprog og matematik).
