ARTIKEL

Større social ulighed i elevernes karakterer efter gymnasiereformen

27/06 2012

Karakterforskellen mellem elever fra forskellige socialgrupper er blevet større. Elever fra de øverste socialgrupper får bedre karakterer efter reformen, mens elever i nederste socialgruppe har karakterniveau som tidligere. Det viser en ny undersøgelse. Resultaterne tyder på, at danske gymnasier skal blive endnu bedre til at undervise og løfte elever fra uddannelsesfremmede hjem. Netop det har man gode erfaringer med ”over there”.

Debatten om gymnasieuddannelserne og gymnasiereformen har fået et nyt indspark. EVA’s undersøgelse fra juni 2012 bekræfter nemlig, at især elever med veluddannede forældre profiterer af reformen og får højere karakterer end tidligere – en opfattelse, som vi har mødt blandt lærere i tidligere undersøgelser – mens elever fra uddannelsesfremmede hjem har samme karakterniveau som tidligere. Undersøgelsen afkræfter samtidig nogle af de forklaringer, der oftest har været fremme i reformdebatten: Det er ikke nye prøveformer eller specifikt de nye flerfaglige ”fag” almen studieforberedelse på stx og studieområdet på hhx og htx, der gør karakterforskellen større mellem elevgrupperne.

Undersøgelsen viser en større social ulighed i elevernes karakterer efter reformen på tværs af forskellige fag. Ser man på elevernes karaktergennemsnit, er der i 2009 på stx i gennemsnit en forskel på 2,9 karakterpoint mellem elever i øverste og nederste socialgruppe. Det er en forskel, der er øget med 0,3 karakterpoint siden 2006, når man korrigerer for andre elevforhold, fx et øget optag og en anden elevsammensætning. Tallene viser, at elever fra uddannelsesfremmede hjem klarer sig relativt set dårligere i gymnasiet end tidligere. Og tallene tyder på, at gymnasiet skal blive endnu bedre til at undervise og løfte elever fra uddannelsesfremmede hjem – i hvert fald hvis man holder fast i gymnasiereformens mål om at styrke elevernes studiekompetencer, vurderer Mikkel Bergqvist, metodekonsulent hos EVA.

Netop det at løfte elever fra hjem, hvor forældrene er ufaglærte, og give dem stærkere, studierelevante kompetencer med et akademisk tilsnit, det har man erfaringer og held med andre steder. Blandt andet i den canadiske delstat Ontario og i USA på skoler, der bruger et særligt undervisningsprogram, AVID, der har som mål, at elever af ufaglærte forældre får sig en videregående uddannelse. Det vender vi tilbage til.

Ulighed på tværs af fag

På de danske gymnasieuddannelser er udviklingen den samme på tværs af alle fag, vi har set på, bl.a. dansk, matematik og almen studieforberedelse: Der er større forskel mellem eleverne fra øverste og nederste socialgruppe efter gymnasiereformen.

Der ikke noget i de enkelte fag, der alene kan forklare den generelle større karakterforskel efter reformen, selvom det varierer fagene imellem, hvor meget forskellen mellem elevgruppernes karakterer er vokset, siger Mikkel Bergqvist. Dog er karakterforskellene især blevet større i de mundtlige årskarakterer i de fem store fag, som vi har set på, nemlig dansk, historie, engelsk, fysik og matematik og i studieretningsprojektet. Og på hver sin måde peger det på, at der er brug for en endnu bedre undervisning og vejledning, vurderer Mikkel Bergqvist.

Samarbejde om bedre undervisning

Studieretningsprojektet træder frem, fordi karakterforskellen mellem øverste og nederste socialgruppe er størst her. Sammenligner man studieretningsprojektet, dvs. den tværfaglige opgave, som eleverne skal lave over en 2-ugersperiode i 3. g, med den tidligere 3. g-opgave på stx, er forskellen øget med 0,9 karakterpoint – næsten et helt karakterpoint. Men studieretningsprojektet skiller sig også ud ved, at elever i alle socialgrupper på stx og hhx får lavere karakterer end i 3. g-opgaven. Projektet er altså relativt svært for alle elever.

Den store karakterforskel mellem de elever i den øverste og den nederste socialgruppe kan forhåbentligt mindskes af den vejledning, som siden 2009 er blevet obligatorisk undervejs i elevernes projektforløb, siger Mikkel Bergqvist. Han peger dog også, at opgaven sandsynligvis lider under, at eleverne ikke i særlig høj grad oplever, at studieretningsfagene spiller sammen i undervisningen forud for studieretningsopgaven. En evaluering tidligere i 2012 viste, lærerteam typisk ikke samarbejder om indholdet i undervisningen i studieretningerne – om hvordan undervisningen i de enkelte fag kan understøtte hinanden.

”Har lærerne et større fokus på at anvende viden fra et fag i et andet, og de dermed får fagene til at spille sammen, sådan som studieretningerne var tænkt, vil det også løbende forberede og træne eleverne bedre til at håndtere den store opgave, som det flerfaglige studieretningsprojekt er. Fx hvis man i matematik og samfundsfag samarbejder om viden, beregningsmetoder og modeller til brug i samfundsfag”, siger Mikkel Bergqvist.

Vigtige studiekompetencer

Gymnasiereformens mål er netop at styrke elevernes studiekompetencer, fx deres selvstændighed, samarbejdsevner og evnen til at overskue store stofmængder – hvilket bl.a. studieretningsprojektet skal bidrage til. Men det generelle karaktermønster på tværs af fagene tyder på, at gymnasiet samlet set skal blive endnu bedre til at undervise og støtte elever fra uddannelsesfremmede hjem, så de i højere grad lærer det, de skal, og bliver forberedt til et videregående studium.

”Holder man fast i disse kompetencemål om selvstændighed, samarbejdsevner og evnen til at overskue store stofmængder, er der brug for mere viden om, hvordan skolerne bedst tager hånd om, at stadig flere elever, også elever fra uddannelsesfremmede hjem, vælger gymnasiet. Vi skal tættere på, hvordan disse elever bedst får undervisning og støtte, så de også i højere grad kan klare sig godt i gymnasiet”, siger Mikkel Bergqvist: 

For studiekompetencerne er vigtige. En undersøgelse fra EVA i 2011 viste, at studieledere på videregående uddannelser netop efterspørger de kompetencer, som man med reformen har ønsket at fremme, fx at de studerende er selvstændige i planlægningen af deres arbejdsindsats, at de kan overskue komplekse stofmængder, og at de kan samarbejde med deres medstuderende om opgaver og projekter. Studieledere prioriterer endda disse studiekompetencer højere end mere fagspecifikke kompetencer. 

Træner akademiske kompetencer

Andre steder er man gennem en målrettet indsats lykkedes med at løfte elever af ufaglærte forældre og elever fra sproglige og etniske minoriteter til bedre resultater i uddannelsessystemet.

I USA har man lavet et undervisningsprogram AVID (Advancement Via Individual Determination), der er rettet mod elever, som er underrepræsenterede på de videregående uddannelser. Eleverne kommer fra uddannelsesfremmede og ressourcesvage hjem, fx familier med meget lav indkomst eller fra en sproglig minoritet, men de er motiverede og klarer sig middelgodt i skolen. Dvs. en amerikansk parallel til elever, som vi også herhjemme fokuserer på i denne gymnasiesammenhæng: Elever som har svagere forudsætninger for uddannelse end andre, og som vi ved, vi skal gøre en ekstra indsats for.

Målet med AVID-programmet er, at eleverne gennemfører en videregående uddannelse. Det fokuserer derfor på at give eleverne studierelevante, akademiske kompetencer: Evner til at analysere, reflektere og argumentere, men også samarbejdsevner og gode studievaner er i fokus. Der er tilknyttet tutorer fra universiteter og specialtrænede lærere, og eleverne har to-fire lektioner mere om ugen end andre elever. Og undervisningsteknikkerne virker: Forskning viser, at AVID-elever både begynder på og gennemfører en college-uddannelse i langt højere grad end sammenlignelige grupper.

Bedre elevpræstationer i Ontario

En anden succeshistorie tager sit udspring i den canadiske delstat Ontario. Her har man haft et stærkt fokus på at forbedre undervisningen på delstatens 5000 skoler med det mål at skabe bedre elevresultater og mindske forskellene mellem de svageste og de stærkeste elever. Elevpræstationerne har rykket sig meget i perioden 2003-2010. Resultatet er blandt andet, at andelen af lavt præsterende elever er reduceret fra 19 % til 7 %. Andelen af elever, der gennemfører high school, er steget fra 68 % til 81 %. Og Canada ligger nu i PISA’s top 5 – også i PISA etnisk, trods en meget høj andel af etniske minoriteter. 

Indsatsen i Ontario bygger på viden om god undervisningspraksis – viden om hvad der giver elever større læringsudbytte. Og indsatsen er kommet hele vejen rundt om undervisningen ved at have fokus på både efteruddannelse af lærere, nye materialer til brug i undervisningen, bedre ledelse på skolerne og på hvordan man engagerer forældre mere i samarbejdet med skolen.

Søgning til gymnasiet

I 2011 udklækkede det højeste antal dimittender fra de gymnasiale uddannelser nogensinde. Ca. 39.000 studenter, hvilket er 2700 flere end i 2010. Det almene gymnasium står for langt det største antal studenter blandt gymnasieuddannelserne, nemlig 23.400 i 2011 – en stigning på godt 1300 studenter ift. 2010. I 2012 har 71,6 % af eleverne i 9. og 10. klasse søgt ind på en gymnasial uddannelse. I 2001 var det 58,6 % af en ungdomsårgang, der ønskede en gymnasieuddannelse. (Kilde: UNI-C, Statistik & Analyse). 

Læs rapporten

Læs rapporten Betydningen af studenternes sociale baggrund før og efter reformen.

Rapporten er første del af en et treårigt projekt, hvor vi undersøger effekter af gymnasiereformen.

I sensommeren 2012 offentliggør vi en rapport, der fokuserer på elevernes interesse for naturvidenskabelige fag efter reformen, og i hvilken grad de søger videregående uddannelser inden for det naturvidenskabelige område.

I første halvår i 2014 er det muligt at få et mere dækkende billede af reformens effekter, og her ser vi på spørgsmålene fra 2012 igen, og vi kan da også undersøge studievalg for dimittender med op til tre års uddannelsespause og undersøge frafald på de videregående uddannelser.

Metode

I undersøgelsen analyserer og sammenligner vi fire studenterårganges karakterer, hhv. to årgange før gymnasiereformen og to årgange efter reformen, for at kunne svare på, om betydningen af studenternes sociale baggrund er øget efter gymnasiereformen. Vi har inddelt studenterne i socialgrupper baseret på især forældrenes uddannelsesniveau. For at kunne sammenligne socialgrupperne på tværs af årgange har vi korrigeret for en lang række forhold, der påvirker studenternes karakterer, så socialgrupperne før og efter reformen er sammenlignelige.

Det er imidlertid ikke muligt empirisk at adskille effekten af reformen fra indflydelsen af andre samtidige begivenheder, herunder især den nye karakterskala, der blev indført samtidig med reformen. For at kunne gennemføre analysen har det været nødvendigt at oversætte mellem den gamle og den nye karakterskala. Hertil har vi anvendt Ministeriet for Børn og Undervisnings omsætningstabeller for enkeltkarakterer og for karaktergennemsnit. EVA har testet, at selve omregningen fra en skala til en anden ikke i sig selv skaber nævneværdig større spredning. Men samtidig fremhæves det i rapporten, at den ny karakterskala i sig selv kan betyde, at lærerne vurderer eleverne anderledes, og at dette kan være en del af forklaringen på de større forskelle mellem socialgrupperne efter reformen. Der er dog indikationer på, at reformen har en selvstændig betydning.

Den nye skala er en absolut skala. Den enkelte lærer og/eller censor skal altså ikke tilstræbe en bestemt fordeling, men give karakter ud fra de mål der er fastsat for det konkrete fag. Med indførelsen af den nye skala følger dog en forventet fordeling af de beståede karakterer over tid og på tværs af uddannelser.  Fordelingen svarer til fordelingen på en international ECTS-skala. En sådan fordeling vil medføre en større udnyttelse af skalaen end tidligere, altså flere top- og bundkarakterer. Dette ville over tid kunne forklare en større spredning, herunder at de øverste socialgrupper vil løfte sig mere, da de i højere grad får 12-taller.

I datamaterialet er der dog en række forskelle fagene imellem, der peger på, at det ikke alene er indførelsen af den nye karakterskala, der systematisk har påvirket betydningen af den sociale baggrund blandt de første reformårgange. I nogle fag er karakterniveauet blandt de laveste socialgrupper fx faldet, i andre fag har de laveste socialgrupper hævet deres niveau, blot ikke så meget som de øverste socialgrupper. Og ser man på studieretningsprojektet, der i høj grad er en nyskabelse med reformen, falder karakterniveauet for alle fire socialgrupper, når vi sammenligner karakter i studieretningsprojektet med karakter i 3.g’s opgaven. I studieretningsprojektet kan man desuden se at andelen af 12-taller ikke øges efter reformen, sammenlignet med andelen af 11- og 13-taller før reformen, men ligger stabilt på 13-14 %.